Ørsted og partnere vinder aftale om flydende havvind i Skotland

Det danske selskab har vundet retten til at opføre 100 MW flydende havvind i Skotland.
Foto: Principle Power
Foto: Principle Power
AF MARKETWIRE

Ørsted har sammen med partnerne Simply Blue Group og Subsea7 vundet retten til at opføre flydende havvind ud for den skotske kyst.

Det meddeler Ørsted mandag.

Der er tale om et mindre projekt, der har navnet Salamander, på 100 megawatt, som skal ligge 35 kilometer fra kysten ved Peterhead i det nordøstlige Skotland.

”Salamander er et trædestensprojekt, der er designet til at stimulere og understøtte innovative og vedvarende forsyningskæder i Skotland og maksimere mulighederne for at understøtte vedvarende energi verden over. Med flydende vind på randen af industrialisering vil Salamander spille en vigtig rolle i at få nedbragt omkostningerne og accelerere teknologiens kommercielle udrulning i fuld skala,” siger Grabriel Davies, der er chef for Ørsteds flydende havvindprogram, i meddelelsen.

Udbuddet er en del af Scotwind, som er en større udbygning af vedvarende energi ud for den skotske kyst, hvor selskaber kan byde ind på havbundsareal. Ørsted vandt sidste år en udbudsrunde til det 1 gigawatt store flydende havvindprojekt Stromar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Ewii er et sted for mennesker, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt og dem der ikke kan det, de skal ikke være her," lyder det fra Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i Ewii, der ikke vil tolerere snyd i sin koncern. | Foto: Joachim Ladefoged

Ewii-ansatte har snydt med arbejdstid

For abonnenter