Ewii mener minister mistænkeliggør hele energibranchen
Direktør for energiselskabet Ewii, Lars Bonderup Bjørn, kalder det i fredagens udgave af Børsen for ”groft urimeligt”, at energiminister Lars Aagaard (M) kritiserer alle energiselskaber over en bred kam, efter at Finans har afsløret høje bonusprogrammer hos Energi Danmark og Norlys.
Til at begynde var det ministerens udmelding, at han ikke ville blande sig i selskabernes aflønning, selvom han opfordrede selskaberne til at overveje, om bonusprogrammerne, hvor visse medarbejdere har opnået flere hundrede millioner kroner store bonusser er i tråd med god selskabsledelse.
Men mandag meddelte ministeren så, at han ville indkalde branchen for at få en redegørelse for sagen.
“Det er en mistænkeliggørelse, og det er ødelæggende for hele branchen. Vi har haft en del uheldige sager gennem tiden med blandt andet nogle lidt for smarte elsælgere, men vi har brugt en del år på at rydde op,” siger Lars Bonderup Bjørn til Børsen.
Direktøren har oplyst, at bonusser i Ewii maksimalt er på 500.000 kr.
Relaterede artikler:
Energibranche lægger afstand til bonusfest
For abonnenter