Energiselskab uafklaret om biogasanlægs placering - kommer an på lokale landmænd

Energiselskab, som Danish Agro og Aura Energi, står bag, afventer stadig, om biogasanlæg til 400 mio. kr. skal stå i Vejle, Hedensted eller et helt tredje sted.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Hvem der skal have en ejerandel og levere til Ada Green Energys kommende biogasanlæg til 400 mio. kr. er stadig uvist.

Energiselskabet er i færd med at sondere terrænet, hvor anlægget med en årlig kapacitet på 500.000 ton gødning årligt kan ende i Vejle, Hedensted eller et helt tredje sted.

Det kommer helt an på interessen fra de lokale landmænd, siger Ada Green Energys direktør Klaus Høgh til Vejle Amts Folkeblad.

”Vi er i færd med at undersøge potentialet, og hvor stor interesse der lokalt er for at blive medejer af et eventuelt biogasanlæg. Først derefter kan vi begynde at snakke om placeringen,” siger Klaus Høgh til mediet.

Ifølge direktøren skal anlægget have opbakning fra mellem 50-100 lokale landmænd, som gerne skal have deres produktion liggende inden for en radius af 25 kilometer fra det kommende anlæg.

Det kommende anlæg vil blive Ada Green Energys andet anlæg. Selskabet er stiftet af grovvarekoncernen Danish Agro og energiselskabet Aura Energi.

Ambitionen er at investere 1 mia. kr. i vedvarende energiformer frem mod 2025.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også