EnergiWatch

Briter får kontrakt med Ørsted på Hornsea 3

Ørsted vandt i juli bud om den britiske havvindmøllepark Hornsea 3 og indgår nu kontrakt med VolkerFitzpatrick om tilhørende landkabel.

Foto: Ørsted

Det britiske selskab VolkerFitzpatrick bliver underleverandør til Ørsteds havvind-projekt Hornsea 3 med ny kontrakt på levering af landkabler. Med sine planlagte 2.852 MW bliver Hornsea 3 en af verdens største havvindmølleparker med el til omkring 3,2 mio. husstande i Storbritannien, når den forventeligt står klar i 2027. Ørsted har ansvar for etablering af parken efter tildeling af CfD-kontrakt fra den britiske regering i juli måned.

"Ud over at levere billig ren energi i stor skala støtter Hornsea 3 også den videre udvikling af den britiske forsyningskæde," siger projektdirektør for Hornsea 3, Luke Bridgman, i en meddelelse.

"Gennem vores partnerskaber med førende brancheekspertise, såsom VolkerFitzpatrick, vil vi søge at dele muligheder med britiske leverandører og entreprenører for at arbejde på dette banebrydende projekt."

Det britiske ingeniør- og byggefirma VolkerFitzpatrick er med deres over 850 ansatte leverandør til forskellige projekter bl.a. jernbaneinfrastruktur og lufthavne såvel som energiprojekter. VolkerFitzpatrick bliver med Ørsted-kontrakten ansvarlig for de anlægsarbejder, der er forbundet med kabelinstallationen og forbindelsen til det nationale elnet.

"Teamet og jeg er glade for, at Ørsted har valgt VolkerFitzpatrick til at installere landkablerne til havvindmølleparken Hornsea 3. Vi er stolte over, at vi vil være i stand til at bringe vores teams færdigheder og evner til dette projekt, udviklet gennem mange års erfaring, sammen med vores ry for stærkt samarbejde og vores fortsatte støtte til den lokale forsyningskæde og samfund,"siger adm. direktør for VolkerWessels UK Richard Offord.

Mere fra EnergiWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs