EnergiWatch

Ørsted-topchef: Tilfreds med totalen – men markedsvilkår er udfordrende

Hvor de høje priser har gavnet kraftværk-forretningen i Bioenergy og Onshore-divisionen, har den store volatilitet gjort ondt på Ørsteds største forretningsben, Offshore.

Adm. direktør for Ørsted Mads Nipper. | Foto: Ørsted

De høje energipriser har været godt for flere dele af forretningen i Ørsted, der torsdag morgen opjusterede forventningerne til året i forbindelse med sit regnskab for andet kvartal.

Men hvor de høje priser har gavnet kraftværk-forretningen i Bioenergy og Onshore-divisionen, har den store volatilitet gjort ondt på Ørsteds største forretningsben, Offshore.

Overordnet set er Ørsteds topchef Mads Nipper dog godt tilfreds.

”Det er en blanding af et kvartal – og dermed også et halvår – der er finansielt stærkt, og hvor nogle af vores forretninger leverer utroligt flot, og hvor vi igen er nødt til at kigge på totaliteten af vores forretning,” siger Mads Nipper til MarketWire.

”Vi ved godt, og i særdeleshed med den situation vi befinder os i med vores offshore-forretning, at når priserne på el er så høje og volatile, som de er, så sker der det - i og med at vi har låst en stor del af vores indtægt fast i Offshore - at vi ikke har den store gevinst på det,” lyder det videre fra den administrerende direktør.

De ustabile og høje elpriser har øget Ørsteds balanceringsomkostninger i Offshore-divisionen, og derudover har, hvad Ørsted selv kalder for ”ineffektive” prisafdækninger, trukket ned.

De ineffektive afdækninger dækker ifølge Mads Nipper over, at der i princippet er blevet forsolgt mere strøm, end der i sidste ende er blevet produceret, hvilket med de store prisstigninger er blevet dyrt for energikoncernen.

”På totalen er vi tilfredse, men der er en masse bevægelige dele, som vi dog overhovedet ikke er bekymrede for på lang sigt. Vi har faktisk solgt 32 pct. mere strøm i andet kvartal i offshore end sidste år. Det er det, der er vigtigt – der er så bare nogle effekter, der skyldes markedsvilkår,” siger Mads Nipper.

Han pointerer derudover, at tabene på grund af regnskabspraksis bliver bogført nu, men at der samlet ikke bør være et nettotab for koncernen på lang sigt.

”Det rammer kvartalet, men det er ikke noget, vi er bekymret for,” siger direktøren.

Ørsted-chef: Det er blevet mange milliarder dyrere at bygge vindparker

Ørsted opjusterer efter flyvende andet kvartal

Ørsted kræver grønne skibe og en CO2-handlingsplan fra rederier

Ørsted skruer op for CO2-udledningen

USA’s senat vedtager lov, der pumper billioner i grøn energi

Mere fra EnergiWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs