
Det tyske energiselskab Uniper, der blandt andet driver en række kraftværker i Tyskland og Rusland, har onsdag aften valgt at trække sin indtjeningsprognose, både for driften og nettoresultatet, for 2022 tilbage.
Der fremgår af en meddelelse fra koncernen.
Samtidig viser foreløbige tal, at indtjeningen i første halvår vil være ”betydeligt lavere” i forhold til sidste år, hvor justeret EBIT landedei 580 mio. euro og det justerede nettooverskud i 485 mio. euro.
”Baggrunden for dette er den nuværende forsyningsrestriktioner på gas fra Gazprom. Siden 16. juni har Uniper kun modtaget 40 pct. af den kontraktlige aftalte gasvolumen fra Gazprom,” hedder det i meldingen.
Uniper fortæller også, at selskabet forsøger at købe gas fra andre leverandører, men at det sker til ”betydeligt højere priser”.
”Da Uniper endnu ikke kan videresende disse yderligere omkostninger, resulterer det i en substantiel finansiel byrde.”
Energiselskabet oplyser yderligere, at det arbejder på at sikre sin likviditet yderligere, og her har man indledt en dialog med regeringen om ”stabiliserende” tiltag, herunder garantier og sikkerhedsstillelse, øgning af bankkreditter og aktieinvestering.
Uniper omsatte i 2021 for 164 mia. euro.