Mens forbrugere og politikere skriger efter billig grøn strøm, der kan accelerere grøn omstilling og frigøre Danmark fra russisk gas, bliver nye danske solcelleparker skrinlagt, fordi elnettet er for svagt og nedslidt.

Det får nu en af sektorens helt centrale aktører, bestyrelsesformand Mogens Lykketoft i den statsejede virksomhed Energinet, til at kalde til handling.

”Vi har i Energinet allerede besluttet at investere – hold nu fast – 30 mia. kr. frem til 2025 i at renovere og styrke elnettet. Og der bliver behov for endnu mere, hvis vi skal have mere grøn strøm endnu hurtigere,” siger Mogens Lykketoft.

Han påpeger, at Energinet trods de store investeringer faktisk er i stand til at øge tempoet på udbygningen yderligere, men det kræver, at politikerne på Christiansborg giver Energinet et nyt mandat til at gøre det.

”Med den alvorlige situation, vi har nu, skal vi gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at øge den grønne kapacitet så hurtigt som muligt. Derfor må vi også se på, hvad det er for nogle barrierer, der står i vejen for, at vi kan udbygge den vedvarende energi endnu hurtigere,” siger Mogens Lykketoft.

Det er Energinet, der har ansvaret for at udbygge det danske elnet, og derfor er selskabet kommet i skudlinjen fra både virksomheder, politikere og eksperter, der mener, at det går alt for langsom med at lægge nye kabler

Mogens Lykketoft erkender, at det er uheldigt, at sol- og vindprojekter skrinlægges. Med investeringsplanerne frem til 2025, forsikrer han, at Energinet er godt i gang med at løse problemet, men skal tempoet øges, kræver det ifølge den tidligere udenrigsminister, at politikerne slækker på de spilleregler, som Energinet opererer under. Det handler bl.a. om at forkorte godkendelsesprocesserne og investere mere risikovilligt.

”Vi er jo et statsejet selskab, der skal have godkendt, hvad vi sætter i gang. Noget af det, der må komme til diskussion nu, er, om vi kan sammentrække de forskellige godkendelsesprocedurer. Det har også noget at gøre med miljøgodkendelser, planlov, klagefrister og andre ting,” siger Mogens Lykketoft.

På investeringssiden handler det om at tage mere risiko.

Ifølge Energinet kan der i dag først træffes beslutninger om store udbygninger, når der er sikkerhed for, at f.eks. nye solcelleanlæg bliver opført. Hvis Energinet i stedet får lov til at udbygge elnettet de steder, hvor der forventes at opstå et behov, vil man i langt højere grad kunne være på forkant med fremtidens udbygning af sol og vind, påpeger Lykketoft.

”Vi sender automatisk regningen videre til forbrugerne via højere tariffer, og derfor har der hidtil med rette været fokus på, at man gør det så billigt som muligt. Men med nødvendigheden af at foretage en massiv fremrykning af den grønne omstilling, må jeg forvente, at der vil være politisk ønske om, at vi tager en større risiko,” siger Mogens Lykketoft.

Klimaminister Dan Jørgensen har afvist at kommentere på Mogens Lykketofts forslag. For nylig har han dog udtalt til DR, at han mener, at regeringen har gjort alt, hvad den kunne, for at forcere udbygningen af elnettet.

Eksperten Hans Henrik Lindboe, der er partner i konsulentfirmaet Ea Energianalyse, mener dog ikke, at Mogens Lykketoft behøver at vente på ministerens accept. Ifølge ham er det Energinets pligt at sørge for, at elnettet understøtter den grønne omstilling.

”De lever ikke op til deres forpligtelse, hvis de ikke er proaktive. Der står direkte i loven, at de skal foretage de nødvendige investeringer i hensynet til den grønne omstilling, og at de i god tid skal indsende planer, der viser investeringsbehovet,” siger Hans Henrik Lindboe.

Det tydeligste problem i elnettet er den nuværende forbindelse mellem Lolland og hovedstaden, der i øjeblikket forhindrer energiselskaber som Better Energy og European Energy i at sætte gang i store solcelleprojekter på Lolland.

For Better Energy har den manglende kapacitet i elnettet haft den konsekvens, at man har droppet solcelleparker på Lolland, som ellers ville kunne forsyne 800.000 danskere med grøn strøm inden for to år.

Selskabets adm. direktør, Rasmus Lildholdt Kjær, glæder sig over, at Energinets formand erkender problemets omfang og lægger op til at indhente investeringsefterslæbet i elnettet.

Det ændrer dog ikke ved, at Better Energy og andre ivrige solcelleopstillere stadig har udsigt til at skulle vente til fjerde kvartal i 2026, før Energinet efter den nuværende plan er færdig med at udbygge elnettet, så det er stærkt nok til at sende grøn strøm fra Lolland til hovedstadsområdet.

”Det er virkelig positivt, at man vil opprioritere indsatsen, men man skal gøre sig klart, at efterslæbet er så massivt mange steder, at det vil tage mange år at få indhentet det tabte,” siger han.

En lang række af Folketingets partier har givet udtryk for, at de er villige til at sætte fuld tryk på udbygningen af elnettet, så man hurtigst muligt kan udnytte muligheden for at bygge store vindmølleparker på Lolland.

Ifølge Mogens Lykketoft er det en vanskelig opgave, når man pludselig skal håndtere en energiproduktion på Lolland, der er 10-20 gange større end øens forbrug.

”Vi kan formentlig gøre det hurtigere, hvis vi får ændret på procedurerne, men det tager under alle omstændigheder nogle år,” siger Mogens Lykketoft.

I kan være færdige med at bygge den planlagte gasledning til Lolland allerede i 2024. Hvorfor er der betydelig hurtigere at lægge en gasledning end et elkabel?

”Det har noget at gøre med, at gasledningen har være under planlægning i længere tid. Det er også et mere simpelt projekt,” siger han.

I stedet for at vente på højspændingsforbindelsen til Lolland opfordrer Mogens Lykketoft opstillerne af sol og vind til at vælge steder, hvor der er plads i elnettet. I alt er der plads til at få tilsluttet 4 gigawatt vedvarende energi til det eksisterende net.

”Udbygningen kan gøres både hurtigere og billigere, hvis vi kan blive enige om at få dem, der gerne vil bygge de grønne anlæg, til at lægge sig, der hvor vi har kapaciteten i forvejen,” siger Mogens Lykketoft.

Ifølge European Energy er det dog lettere sagt end gjort.

”Vi ser selvfølgelig på, hvor i landet der er fri ledig netkapacitet, men det er blot én af de mange faktorer, der bestemmer, hvor vi kan udvikle ny grøn energikapacitet. Lokal velvilje, vind- og solforhold, miljøhensyn samt egnede arealer er også en del af den store ligning,” siger Knud Erik Andersen, adm. direktør i European Energy.

Han fastholder interessen i at bygge vedvarende energi på Lolland.

”Vi oplever stor interesse for flere grønne energiprojekter og et nyt Power-to-X-eventyr (grønne brændstoffer, red.) på Lolland, så derfor er det oplagt for os at arbejde med kommunen om at understøtte den grønne omstilling,” siger han.

Ud over problemerne med elnettet er udbygningen af vedvarende energi udfordret af regeringens planer om at pålægge producenterne en ny og højere betaling for at blive tilsluttet elnettet. Et flertal uden om regering vil have udskudt ordningen, men det er endnu uklart, hvor den sag ender.

Der er plads til 4 GW ny vedvarende energi i Danmark

Energinet fremrykker planer om mulig dansk-tysk brintforbindelse til 2030