Priserne på energi er historisk høje. Det rammer danskernes el- og varmeregning denne vinter, som bliver væsentlig højere end normalt. Men i skyggen af energiprisernes himmelflugt over hele Europa er der en dansk succeshistorie: 90 procent af dem, der har fjernvarme, vil ikke opleve prisstigninger. Det sætter en tyk streg under fjernvarmens berettigelse i store dele af landet og viser fjernvarmens forcer.

Den væsentlige del af forklaringen er, at store byer, som huser størstedelen af landets fjernvarmekunder, forsynes med varme fra danske kraftværker. De har været med til at afhjælpe den pressede situation på elmarkedet, forårsaget af primært højere gaspriser og sekundært lavere produktion af vind- og vandkraft. Det giver kraftværkerne gode indtægter fra el, hvilket kommer varmekunderne til gavn.

Derudover fyrer kraftværkerne med bæredygtig biomasse og ikke kul. Derfor bliver varmeprisen de fleste steder ikke ramt af stigninger i kvoteprisen og af de samme prisstigninger som fossile brændsler.

Fjernvarmens synergi med det øvrige energisystem viser sig som en kontant økonomisk fordel for kunderne. Sådan kommer det også til at være i fremtiden - også selvom vi måske får færre kraftværker. Det modsvares nemlig til fulde af nye synergimuligheder, som fjernvarmen kan udnytte og tjene penge på. Det gælder f.eks. nyttiggørelse af varme fra Power-to-X-anlæg, fleksible varmepumper og elkedler, der kan spille sammen med variationer på el- og systemydelsesmarkederne, samt kollektive varmepumpers evne til at nyttiggøre overskudsvarme ved lave temperaturer fra industri og erhverv.

Men vi må ikke glemme de 10 procent af fjernvarmekunderne, som bliver ramt af et prissmæk. For de danske familier, der skal betale op til 45.000 kr. for at opvarme et helt almindeligt gennemsnitligt hus, er det nemlig en ringe trøst, at deres medborgere i storbyer kun betaler en brøkdel heraf. De fortjener, at problemerne bliver løst hurtigst muligt, så de ikke i fremtiden uforskyldt bindes til urimelige varmeregninger.

Det kræver, at vi kan tale om de reelle problemer, og at vi uden omsvøb tør pege på de bagvedliggende årsager. Desværre tegner Dansk Fjernvarme et misvisende billede her i EnergiWatch d. 7. januar.

Fjernvarmens tvangsægteskab med gas har været dyrt for forbrugerne 

Det er ikke rigtigt, at fjernvarmeselskaber har været i et tvangsægteskab med naturgas. Tværtimod. I en årrække har der været frit valg på den brændselsfrie hylde. Fjernvarmens bindinger er løbende blevet lempet, og vejen har længe været banet for overskudsvarme, kollektive varmepumper, geotermi og solvarme.

Staten har – med den såkaldte grundbeløbsindsats - tilmed givet både økonomisk støtte og konsulentbistand til, at en række selskaber kunne mindske deres afhængighed. Ny regulering af overskudsvarme og aftale om geotermi er yderligere eksempler på, at det ikke har skortet på politisk velvilje og handlekraft, når det kommer til at udvide fjernvarmens muligheder for fossil- og brændselsfri varmeproduktion.

Det er naturligvis logisk, at kollektive varmepumper, der kører på strøm, alt andet lige bliver dyrere at drive, når elprisen stiger. Så langt er vi enige med Dansk Fjernvarme. Men lad os få proportionerne på plads: Prisen på el er ikke steget så meget som gasprisen, og en varmepumpes elforbrug er kun en brøkdel af gaskedlers gasforbrug. Derfor er den elektrificerede varmeproduktion fortsat meget mere attraktiv end gassen, særligt hvis varmepumpen kan kobles på egnede varmekilder i industri, spildevand o.l., der kan øge effektiviteten og reducere elforbruget.

Den begyndende elektrificering af fjernvarmen er derfor en god udvikling. Det er kun godt, at flere fjernvarmeselskaber kan se mulighederne i en elektrificeret varmeproduktion. Det skal naturligvis drives af sund økonomi, frivillighed og kontante gevinster for kunderne. Men der er heller ikke noget i reguleringen, der tvinger varmeselskaberne til at bruge el, og der har aldrig været tale om en sådan idé.

Dansk Fjernvarmes frygt for sådan en binding ligner mere en stråmand end et reelt problem. Dansk Energi oplever tværtimod, at der er en bred anerkendelse af, at en flerstrenget forsyning er mere robust, og at fjernvarmens allerstørste force er, at den kan nyttiggøre varme fra kraftværker, affaldsforbrændinger, datacentre, industri, undergrund og meget snart også fra Power-to-X-anlæg.

Ringe effekt ved at ophæve forbrugerbinding i fjernvarmen