Munck Forsyningsledninger: Mangel på arbejdskraft kan hæmme vækstpotentiale

Direktøren for ledningsproducenten venter fortsat vækst efter det seneste positive regnskab, men udtrykker samdidig bekymring for, at manglende arbejdskraft kan blive en hæmsko for virksomhedens potentiale.
Den største barriere for fortsat vækst er mangel på arbejdskraft, mener direktør i Munck Forsyningsledninger, Flemming Skøtt. | Foto: Munck Forsyningsledninger / PR
Den største barriere for fortsat vækst er mangel på arbejdskraft, mener direktør i Munck Forsyningsledninger, Flemming Skøtt. | Foto: Munck Forsyningsledninger / PR

Munck Forsyningsledninger forventer en fortsat og rolig vækst i 2022, hvor blandt andet udbygningen af elnettet udgør et vækstpotentiale for virksomheden.

Men manglen på kvalificeret arbejdskraft kan omvendt sætte en dæmper på virksomhedens væksttempo, vurderer Flemming Skøtt, adm. direktør, oven på virksomhedens seneste regnskab til CleantechWatch.

"Det kan spænde ben for den (væksten, red.), at vi simpelthen har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft," siger Flemming Skøtt. Han fortæller, at virksomheden tydeligt mærker et presset arbejdsmarked.

Munck Forsyningsledninger forsøger at tackle udfordringen fra flere forskellige vinkler.

"Vi arbejder med udenlandsk arbejdskraft, for markedet herhjemme er ved at være støvsuget," siger han og tilføjer, at virksomheden "gør meget" for at fastholde de nuværende medarbejdere.

Selvom han ikke er helt sikker på, hvorvidt de fastholdelsestiltag hjælper til at tiltrække ny arbejdskraft, er han alligevel tryg ved, at de er med til at sikre Munck Forsyningsledninger et ry som en god arbejdsplads i branchen.

"Om det gør en forskel for rekruttering? Det er svært at sige, for jeg kender jo ikke alternativet. Men vi fornemmer da, at vores medarbejdere fortæller branchekolleger, at det er en god arbejdsplads. Det oplever vi at få nogle medarbejdere på, og så er vi også gode til at fastholde de medarbejdere, vi har," siger Flemming Skøtt.

Udbygning af elnettet skal sikre vækst

Som tidligere beskrevet af CleantechWatch, kom Munck Forsyningsledninger i december med sit forskudte regnskab for 2020/21.

Her tegner tallene et billede af en virksomhed, der gennemgår en rolig vækst.

"Vi er godt tilfredse med det," siger Flemming Skøtt om det forgangne årsregnskab og tilføjer:

"Året har udviklet sig godt, og vi har haft høj aktivitet og stabile kontrakter."

Vandsektoren udgør en mindre, men stabil andel af Munck Forsyningsledningers forretning. | Foto: Munck Gruppen
Vandsektoren udgør en mindre, men stabil andel af Munck Forsyningsledningers forretning. | Foto: Munck Gruppen
Den fremtidige vækst, pointerer han, skal i særdeleshed findes i udbygningen af elnettet. Hvor det tidligere har været fibernettet, der har fyldt meget i Munck Forsyningsledningers ordrebøger, forventer direktøren fremover langt større fokus på elforsyningen.

"Der, hvor der har været højst aktivitet, er inden for fiber-, el- og fjernvarmeområderne," siger han.

Flemming Skøtt forventer, at de kommende års udvikling vil blive drevet af et elnet, der i stigende grad skal forsyne alt fra ladestandere til varmepumper med energi fra vedvarende energikilder. Virksomheden er også for nyligt selv indtrådt på markedet for ladestandere:

"Det er der, vi ser vækst i omsætningen."

Vil gå efter de udbud, arbejdskraften tillader

"Det er ikke inden for vandsektoren, der har været et boom det sidste år," siger Flemming Skøtt om det forretningsben, han ser som et "stabilt marked".

"Dog har vi lige fået en ny kontrakt med Aarhus Vand, som vi er meget glade for," tilføjer han og fortæller, at det drejer som en såkaldt partneringkontrakt, hvori Munck Forsyningsledninger skal være med til at udbygge og renovere Aarhus Vands forsyningsledninger.

Kontrakten er dog ikke nok til at rykke ved den umiddelbare fordeling i selskabet, og vandsektoren ventes fortsat at udgøre godt 15 pct. af den samlede forretning.

Og det er da også på el-fronten og ikke i vandsektoren, at Flemming Skøtt ser potentiale i det nye år.

Ifølge direktøren har virksomheden ambitioner om at byde ind på den nødvendige udbygning af elnettet. Men også her spiller det pressede arbejdsmarked ind.

"Vi vil gå efter udbuddene, hvis vi kan skaffe arbejdskraften. Det er jo lidt trist, at det er det, der styrer, om vi reelt kan vækste," siger han og tilføjer:

"Men jeg tror, at det er det, der er kendetegnende for langt de fleste virksomheder i Danmark lige nu."

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie CleantechWatch)

Evida vil komme overgravninger til livs 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også