EnergiWatch

Analytiker: Opkøb naturlig del for Ørsted for nå målsætning

Hvis det det danske energiselskab skal udvide sin portefølje med 1,5 GW landbaserede projekter, så vil opkøb komme til at være en central del, lyder det fra aktieanalytiker i Sydbank.

Foto: Ørsted

Hvis Ørsted skal nå i mål med sine planer om en kapacitetsudvidelse på 1,5 gigawatt (GW) om året, må opkøb blive en naturlig del af planerne.

Det siger Per Fogh, der er aktieanalytiker i Sydbank, til MarketWire.

Ørsted har mandag morgen offentliggjort opkøbet af landvindparken Lincoln Wind i delstaten Illinois, USA, på hele 302 MW.

Der er heller ingen vej uden om opkøbene, hvis Ørsted skal realisere sine egne mål om en udvidelse på 1,5 GW om året og 17,5 GW i 2030, lyder det.

"Når de skal nå de mål, de har sat sig, inden for landvind, hvor de skal til at tilføje omkring 1,5 GW om året, så vil det blandt andet blive med opkøb," siger Per Fogh.

"Det er ikke noget, der kan drives udelukkende af nystartede onshore-projekter."

Dagens opkøb er da også et godt et af slagsen, lyder det fra Sydbank-analytikeren.

"Det er et rigtig stærkt projekt med lav risiko, i og med at de har fuldt afsat til Meta og McDonald's."

Da der både er faste priser på den producerede el, og den samtidig er afsat til de to selskaber, er der tale om et relativt lavrisikoprojekt, som passer godt ind i Ørsteds portefølje i USA.

Ørsted stiger 1,0 pct. til 857 kr. på børsen i København.

Ørsted køber amerikansk vindpark

Ørsted sikrer Borssele-finansieringen med ny milliard-låneaftale  

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs