Siemens Energy taber milliarder i fjerde kvartal

I Siemens energiselskab bliver der tabt milliarder, mens overskuddet i selve Siemens-koncernen også tager sig et dyk i fjerde kvartal.
Foto: ARND WIEGMANN/REUTERS / X90184
Foto: ARND WIEGMANN/REUTERS / X90184
AF ENERGIWATCH & MARKETWIRE

I 2020 blev Siemens Energy-selskabet spundet ud af Siemens og skulle stå på egne ben. Men efter det første hele år er der fortsat et stykke vej til målet om overskud.

I fjerde kvartal kan Siemens Energy dog glæde sig over, at omsætningen er vokset med 7,4 pct. til 8,19 mia. euro i forhold til fjerde kvartal af 2020. Samtidig er ordreindtaget også fløjet i vejret med en stigning på 30 pct. til 9 mia. euro.

Men alligevel må Siemens Energy notere sig et driftsunderskud, justeret EBITA, på 327 mio. euro, hvilket er 5 mio. euro lavere end i samme periode året før.

På bundlinjen lyder underskuddet på 383 mio. euro, 2,85 mia. kr., mod minus 390 mio. euro.

Det er især Siemens Gamesa, der trækker ned. Mølleproducenten kom således ud af fjerde kvartal med et justeret EBITA-resultat på minus 224 mio. euro.

I Power and Gas-divisionen lyder driftsresultatet på minus 67 mio. euro.

"Siemens Energy har leveret et underskud, hvilket primært skyldes de planlagte omstruktureringsforanstaltninger og de kendte problemer i Siemens Gamesas landvind-forretning. Fremadrettet vil vi fortsat fokusere på vores plan om at øge lønsomheden, hvilket sætter os på sporet til at nå vores midtvejsmål," udtaler Christian Bruch, der er adm. direktør for Siemens Energy, i forbindelse med regnskabet.

Det er første gang, at Siemens Energy kan aflevere et regnskab for et fuldt år. Her lyder den samlede ordrebog på 33 mia. euro.

Omsætningen rammer 28,48 mia. euro, og det justerede driftsresultat lyder på minus 12 mio. euro.

På bundlinjen taber Siemens Energy 560 mio. euro, 4,16 mia. kr.

I regnskabsåret for 2022 forventer Siemens Energy, at udviklingen i omsætning vil være mellem minus 1 pct. til plus 3 pct. Det justerede resultat før special items vil stige med 3 til 5 pct.

På bundlinjen forventer Siemens Energy "en kraft forbedring af mod sit mål om overskud."

Hovedselskabet skuffer

Den tyske industrikoncern Siemens skuffede med indtjeningen i fjerde kvartal af sit forskudte regnskabsår 2020/21.

Koncernen kom ud af kvartalet med et overskud på 1,33 mia. euro, hvilket var 29 pct. lavere end i samme periode sidste år.

Det svarer til en indtjening per aktie på 1,45 euro, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 1,20 euro.

Men det justerede driftsresultat (EBITA) i industriaktiviteterne opgøres til 2,27 mia. euro, hvilket var 14 pct. lavere end i samme periode sidste år og under analytikernes konsensus på 2,44 mia. euro.

Koncernens omsætning steg ellers 18 pct. til 17,44 mia. euro mod estimeret 16,71 mia. euro af analytikerne.

Ordreindgangen opgøres til 19,07 mia. euro, hvilket er 26 pct. over niveauet i samme kvartal sidste år.

Siemens foreslår en stigning i udbyttet til 4,0 euro per aktie fra 3,5 euro året før.

I 2021/22 forventer koncernens en procentuel omsætningsvækst på et midt-encifret niveau.

Aktien i Siemens steg onsdag 0,9 pct. til 146,96 euro.

Ørsted giver Aker og Siemens Energy jævnt stor kontrakt

Siemens Energy og Sumitomo skal forbinde Irland og Storbritanniens elnet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også