EnergiWatch

Global opvarmning på 2 grader kræver VE-udbygning i dobbelt tempo

Investeringerne i vedvarende energi slog igen rekord i 2020 trods makroøkonomisk tilbagegang. Investeringer skal dog mere end fordobles på årlig basis de næste 30 år, hvis den globale opvarmning skal holdes under 2 grader, viser Statkrafts årlige klimarapport.

Foto: Statkraft

Hvert år udgiver Statkraft med ukuelig optimisme sin analyse for et lavudslipsscenarie, hvor det statsejede norske selskab med mindre fokus på ekstreme vejrhændelser og smeltende indlandsis i stedet fokuserer på, hvordan verden kan holde temperaturstigningerne på et minimum.

I 2019 kunne Statkraft offentliggøre den opsigtsvækkende konklusion, at det ikke blot var muligt at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader fremfor 2, men at det endda ville være billigere på grund af faldende priser på vedvarende energi.

Her i 2021 er sådanne gode nyheder trådt en kende i baggrunden og i præsentationen af dette års analyse, advarer topchef Christian Rynning-Tønnessen om at falde tilbage til gamle vaner i coronaens kølvand og et 2020, hvor det globale CO2-udslip for første gang siden den industrielle revolution faldt i forhold til det foregående år.

"Verden er mobiliseret og klar til at samarbejde med et mål for øje: At reducere opvarmningen af vores planet," siger Christian Rynning-Tønnessen i en kommentar:

"Med en gradvis genåbning af samfundet vil udslippene stige tilbage til samme niveau som før pandemien. Det forstærker blot vores budskab om, at en storstilet omlægning af energisystemet er aldeles nødvendig, hvis vi skal ende i nærheden af 1,5-grænsen."

Målsætningen om at begrænse opvarmningen til 1,5 grader er dog gledet noget i baggrunden i Statkrafts analyse, hvor det pointeres, at det vil kræve "et væsentligt taktskifte". I forhold til udbygningen af vedvarende energi er der dog gode nyheder. Udbygningen i 2020 slog nemlig trods et makroøkonomisk tilbageslag nye rekorder og steg med syv pct. ift. 2019.

Her ses Statkraft ved åbningen af Roan vindpark i Norge. Dem skal han til mange flere af, hvis temperaturstigningerne skal holdes under to grader | Foto: Statkraft / Ole Martin Wold
Her ses Statkraft ved åbningen af Roan vindpark i Norge. Dem skal han til mange flere af, hvis temperaturstigningerne skal holdes under to grader | Foto: Statkraft / Ole Martin Wold
 

Den dårlige nyhed er så, at ifølge Statkraft kræver det en fordobling af udbygningen i 2020 hvert år de kommende 30 år, hvis den globale opvarmning skal holde sig indenfor Paris-aftalens målsætning om 2 grader.

Det betyder, at produktionen af vindenergi skal være 21 gange så stor som i dag, mens produktionen fra solenergi skal syvdobles ift. nuværende niveau, hvis det skal lykkes.

Elektrisk effektivitet

I afdelingen for gode nyheder kan Statkraft også konkludere i årets rapport, at den udvikling langt henad vejen vil kunne opnås på markedsvilkår.

Sol- og vindenergi er allerede i dag billigere end sine fossile konkurrenter, og du får i dag fire gange så meget vedvarende strøm for pengene, end hvis du byggede vind- eller solcelleparker for ti år siden. Og det er gode nyheder for klimaet, eftersom andelen af elektricitet ud af det totale energiforbrug ifølge Statkraft forventes at blive fordoblet frem mod 2050, således at det vil udgøre 47 procent.

Årsagen hertil er ifølge Statkraft, at det nærmest er umuligt at konkurrere med elektricitet, når det gælder energieffektivitet. Eksempelvis er en varmepumpe eller en elbil tre gange så energieffektiv som sit fossile modstykke i et naturgasfyr eller en bil med forbrændingsmotor, noterer nordmændene.

Brint er nøglen

47 procent er dog ingenlunde 100 procent, og hvis samfundet skal dekarboniseres, skal der flere grønne energiformer i spil. Det gælder især i den tunge industri såsom stål- eller cementproduktion.

Her fremhæver Statkraft, som mange andre før dem, grøn brint som unbrakonøglen, der kan spænde for i sektorer, hvor direkte elektrificering af forskellige årsager ikke slår til.

Statkrafts analyser peger på, at 9,6 pct. af den globale strømefterspørgsel i 2050 vil gå til brintproduktion, hvor Europa som region topper med en strømefterspørgsel på mere end 20 pct. til brintproduktion. Udbredelsen af brint vil gå hånd i hanke med udbygningen af vedvarende energi, hvor udsvingene i strømpriser som følge af vejrets luner forudses at sænke prisen på grøn brintproduktion, der med sin fleksibilitet kan producere, når prisen er lavest.

"Dette er det 21. århundredes vigtigste opgave og vil definere vores generation," siger Christian Rynning-Tønnesen. | Foto: PR / Statkraft
 

Prisreduktionen for brintproduktion kommer dog ikke til at stå mål med den, vi har set indenfor vedvarende energi, skriver Statkraft. De seneste fem år er prisen for elektrolyseanlæg blevet reduceret med 60 procent og i takt med at standardisering og yderligere effektivisering slår igennem i sektoren, vil teknologien blive yderligere 60 pct. billigere frem mod 2050.

Men dette er bare alt sammen tal og beregninger. Tal som skal illustrere vejen til dekarbonisering, og hvordan de nu omsættes til handling, vil blive bedømt hårdt af fremtidens generationer, siger Statkrafts topchef.

"Dette er det 21. århundredes vigtigste opgave og vil definere vores generation," konkluderer han.

Parisaftale for dyr: Billigere at holde temperaturstigningerne indenfor 1,5 grader

Statkraft sætter punktum i brasiliansk korruptionssag 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs