EnergiWatch

Volkswagen overvejer fremtidigt ejerskab af MAN

Ifølge Bloomberg lurer den tyske bilproducent bl.a. på en delvis notering af selskabets aktier i MAN.

Foto: PR / Man Energy Solutions

Volkswagen undersøger mulighederne for sit fremtidige ejerskab af MAN Energy Solutions.

Det skriver Bloomberg News, der henviser til unavngivne kilder tæt på sagen.

Diskussionerne med rådgivere sker i forlængelse af, at motorproducenten MAN har forbedret sine finansielle resultater. Samtidig er Volkswagen i gang med at fokusere forretningen og i højere grad satse på elbiler.

En af mulighederne for fremtiden er ifølge mediet en delvis notering af selskabets aktier, men det kan også bevæge sig i en helt anden retning. Kilderne understreger, at der er tale om diskussioner på et tidligt stadie.

Volkswagen har i december forpligtet sig til at holde fast i en majoritetsandel af MAN i mindst fire år. Volkswagen har ikke ønsket at kommentere historien over for Bloomberg News.

Aktien i Volkswagen faldt 1 pct. på børsen i Frankfurt mandag.

 

Maersk, MAN og andre store spillere i samarbejde om grønne brændstoffer

Man Energy får ordre til cryo-batteri

Maersk, MAN og Total vil gøre ammoniak sikkert til brug på skibe 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs