EnergiWatch

Ørsted løber med kontrakter til kæmpe havmølleparker i Polen

Der er tale om de to parker Baltica 3 og Baltica 2, der udvikles, opføres og drives i et ligeligt ejet joint venture mellem Ørsted og PGE.

Foto: Ørsted

Polen har tildelt kontrakter til Baltica-havmølleparkerne i den polske del af Østersøen. Der er tale om de to parker Baltica 3 og Baltica 2, der udvikles, opføres og drives i et ligeligt ejet joint venture mellem Ørsted og PGE.

De polske energimyndigheder tildeler parkerne en såkaldt differencekontrakt (CfD) på maksimalt 319,60 zloty per megawatttime.

"Dermed bekræftes det, at havmølleparken Baltica er blevet valgt til første fase af Polens ambitiøse udbygningsprogram for havvind," skriver Ørsted i en meddelelse til børsen.

Første fase af Baltica-projektet, Baltica 3, på op til 1,0 gigawatt, kan i fald Ørsted og PGE træffer endelig investeringsbeslutning, sættes i drift i 2026. Inden 2030 vil anden fase, Baltica 2, på op til 1,5 gigawatt også kunne være i drift.

"Kontrakten til Baltica 3 og 2 er en stor milepæl for polsk havvind og for Ørsted og PGE’s fælles ambitioner i Polen," siger regionsdirektør for Kontinentaleuropa i Ørsted, Rasmus Errboe.

Ørsted og PGE underskrev i februar en aftale om joint venturet, der dog stadig mangler at blive endeligt indgået.

Kontrakten får ikke indflydelse på Ørsteds forventninger til 2021. Også forventningerne til investeringsniveauet i 2021 fastholdes.

Mere fra EnergiWatch

Fabrikker lukker på grund af høje energipriser

Stigende energipriser tvinger nu producenter af gødning og stål til at lukke fabrikker. Sværvægteren Yara lukker en række europæiske fabrikker, hvilket sender et klart signal om, at der er udsigt til voldsomme prisstigninger på gødning.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs