EnergiWatch

Fjernvarmen: Myndighederne forhindrer udfasning af kul

Energistyrelsens prisskilt på et 112 MW geotermi-projekt er 2,2 mia. kr., men ifølge A.P. Møller Holding vil det blot koste 1,4 milliarder. Myndighedernes høje prissætning af geotermi udelukker teknologien fra at blive tænkt ind i fremtidens varmeforsyning, siger Dansk Fjernvarme.

Det er meget problematisk, når Energistyrelsen anvender nogle forudsætninger, der gør, at de rammer så meget ved siden af prisen, siger Dansk Fjernvarme om myndighedernes prissætning af geotermi. Foto: PRDANSKFJERNVARME

Hvad er prisen på noget, der ikke eksisterer endnu?

Det er det relevante spørgsmål, når der skal laves analyser om fremtidens danske energiforsyning, hvor nye og endnu ikke fuldt ud afprøvede løsninger skal bringes i spil. Svaret er at finde i energiforskningens bibel: Teknologikataloget.

Så på trods af at geotermi i storskala ikke er at finde, kan man læse sig frem til, at et sådan anlæg vil koste lige knap 20 mio. per MW over sin levetid.

Ifølge Dansk Fjernvarme er den prissætning dog alt for høj. Og efter A.P. Møller Holdings tilbud til Affaldvarme Aarhus om et 112 MW-anlæg til 1,4 mia. kr. blev offentliggjort i går, mener brancheorganisationen nu, at det er på tide at gå beregningerne efter i sømmene.

"Energistyrelsen har tydeligvis haft svært ved at estimere prisen på geotermi, men nu hvor A.P. Møller har givet et tilbud i Aarhus, har vi noget konkret, som vi kan læne os op ad. Og det er altså en pris, som er markant under, hvad Energistyrelsen har estimeret," siger Maria Dahl Hedegaard.

Ifølge teknologikataloget ville anlægget i Aarhus koste 2,2 mia. kroner, når der tages højde for stordriftfordele. Dermed er A.P. Møller Holdings tilbud et udtryk for en prisreduktion på 36 pct. i forhold til det forventede.

Dømt ude på forhånd

Den forskel er væsentlig, da den ifølge Dansk Fjernvarme illustrerer, hvorfor geotermi ikke i højere grad tænkes ind i fremskrivninger og politiske udspil.

"Vi opponerer mod prissætningen, fordi den skaber en masse problemer. Når prissætningen er så høj, vil geotermi automatisk blive dømt ude på point i både forskningsarbejde, samt ministerier og styrelsers analyser af fremtidens varmeforsyning. Det er særdeles problematisk," siger Maria Dahl Hedegaard.

Fjernvarmens begejstring for geotermi hænger sammen med teknologiens potentiale som biomassens arvtager i grundlasten. Geotermi har nemlig en række fordele i forhold til de vedvarende alternativer som luft til vand varmepumper eller havvandsvarmepumper, som er mindre effektive om vinteren, hvor varmebehovet er størst.

"For vores medlemmer giver det bedst mening, at man har en grundlast med geotermi og så fylder på med varmepumper. Geotermi er den eneste teknologi, som kan fortrænge det sidste kul og være et reelt alternativ til biomassen, samtidig med at man kan garantere en høj forsyningssikkerhed om vinteren," siger Maria Dahl Hedegaard.

Alternativet vil ifølge Dansk Fjernvarme være en massiv overudbygning af varmepumper.

Projektet i Aarhus er et forsøg på at udfase dele af biomassen fra varmeforsyningen. I 2030 skal Aarhus Kommune nemlig genforhandle kontrakte med Ørsted Studstrupværk, og ideelt set vil kommunen gerne overgå til geotermi i stedet.

For meget ved siden af

Geotermi i Danmark er i dag mere eller mindre lig med anlægget i Thisted, som har været i drift siden 1984. Med sine beskedne 7 MW er anlægget dog milevidt fra storskala, som der til stadig er småt med praktisk viden om i en dansk kontekst.

Foruden succesen i Thisted har de fleste forsøg med geotermi i Danmark som oftest efterladt store millionregninger til varmekunder uden så meget som en dråbe varmt vand fra jordens indre i forsyningen.

Dansk Fjernvarme mener derfor ikke, at der er noget mærkværdigt ved, at Energistyrelsen har prissat teknologien med flere danske fiaskoer end succeser for højt.

"Det er fair nok, at teknologikataloget ikke rammer spot on, for der mangler viden om prisen på storskala geotermi i en dansk kontekst. Men det er meget problematisk, når Energistyrelsen, anvender nogle forudsætninger, der gør, at de rammer så meget ved siden af. Det er en barriere for den grønne omstilling i fjernvarmesektoren, når geotermien er udelukket fra analyser på baggrund af en for høj prissætning i teknologikataloget," siger Maria Dahl Hedegaard.

Der er dog ifølge Dansk Fjernvarme forskel på ikke at ramme fuldstændig plet og så ramme næsten en mia. kr. ved siden af.

"Det er helt bestemt fair at prissætte det lidt højere. 800 mio. for højt til gengæld, det er lidt en anden snak. Det er for højt. Det er fint at arbejde indenfor en margin, der måske taler om plus-minus 10 pct., men det er ikke tilfældet her. Vi taler om lige knap en milliard kr. ved siden af."

Det er ikke første gang, at Energistyrelsens teknologikatalog kritiseres for at ramme ved siden af. Der har løbende været kritik af katalogets prissætning af vedvarende energi og selvom Energistyrelsen løbende justerer prissætningen i teknologikataloget, har styrelsen tidligere ikke været bleg for at tage kritikken til sig og lave større justeringer.

Det var eksempelvis tilfældet i 2015, hvor styrelsen øgede prisfaldet på solceller. Det fremgik allerede af priskataloget, at prisen ville falde i fremtiden, men med et pennestrøg øgede Energistyrelsen dengang prisfaldet med yderligere 40 pct. i forhold til tidligere.

EnergiWatch forsøger at få en kommentar fra Energistyrelsen.

A.P. Møller skærer 800 mio. af prisen på aarhusiansk geotermi

Ny rapport om biomasse fjerner fjernvarmens dårlige samvittighed

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere