Pareto: Ørsted står stærkt i konkurrencen med olieselskaberne

Det norske børshus spår Ørsted gode chancer i kampen om havvind, hvor der er kommet øget konkurrence fra oliegiganter.
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger
AF RITZAU FINANS

Ørsted er godt klædt på til at modstå den skærpede konkurrence om nye havmølleparker, og sammenholdt med et boomende marked løfter det norske finanshus Pareto derfor sit kursmål for Ørsted-aktien til 1050 kr. fra 900 kr.

Anbefalingen fastholdes desuden på "køb".

Det fremgår af et notat, hvori Pareto blandt andet hæfter sig ved, at covid-19 har udskudt budrunderne på en række havprojekter, hvorfor der bliver ekstra travlt i den kommende tid.

"Vi venter, at projekter på sammenlagt mere end 16 gigawatt vil blive tildelt i løbet af de kommende 15 måneder, sammenlignet med mindre end 1 gigawatt hidtil i 2020," skriver Pareto.

Vil vinde 10 procent

Selv om konkurrenterne efterhånden tæller store olieselskaber som BP, Shell og norske Equinor har børshuset et godt øje til Ørsted.

"Nye markedsdeltageres kamp for projekter øger konkurrencen, men vi foretrækker fortsat den ubestridte markedsetter inden for havvind, som vi mener har adskillige konkurrencefordele. Vi mener derfor stadig, at kursen mangler at reflektere kvaliteten af forretningen og de profitable vækstudsigter, og venter, at Ørsted igen vil levere bedre end ventet," begrunder Pareto.

Det peger på, at selv om de store europæiske olieselskaber har tredoblet deres investeringer i vedvarende energi til mere end 10 mia. dollar, eller 63 mia. kr., om året, så efterlader det stadig god plads til andre spillere.

Alene de projekter, som ventes udbudt i 2021, kræver således samlede investeringer på 30 mia. euro, eller 223 mia. kr.

Samtidig har Ørsted erfaring fra mere end 25 projekter, og Pareto fremhæver også det danske energiselskab for sin disciplinerede budgivning.

Børshuset har i sine estimater forudsat, at Ørsted løber med 10 pct. af udbuddet, hvilket betegnes som konservativt, men nok til at sikre Ørsted højere end ventet vækst og indtjening fremadrettet, hedder det i analysen.

Ørsted sælger britiske erhvervskunder til Total

Ørsted og Yara vil bygge brintfabrik i Holland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også