Ørsted fastholder forventninger trods corona-usikkerhed

Mens stribevis af selskabet verden rundt suspenderer deres forventninger til året, så holder det danske energiselskab fast i sine.
Foto: Ørsted
Foto: Ørsted
AF RITZAU FINANS

Trods den øgede usikkerhed efter det globale udbrud af coronavirus fastholder Ørsted sine forventninger til 2020. Det oplyser energikoncernen onsdag morgen i en opdatering til markedet.

"Selv om vi anerkender, at der globalt hersker en markant øget usikkerhed, er vores forretningsmodel fortsat robust, vores drift er fortsat stabil, og vi fastholder vores finansielle forventninger til 2020."

Det er altså stadig forventningen hos Ørsted, at 2020 vil resultere i et driftsoverskud (EBITDA) på 16-17 mia. kr., når effekten af nye partnerskabsaftaler fraregnes.

I meddelelsen slår selskabet fast, at den driftsmæssige og økonomiske situation fortsat er stabil, og at kontinuiteten inden for alle forretningskritiske aktiviteter opretholdes trods smitteforebyggende tiltag.

"For at håndtere Covid 19-situationen vil vores krisestyringsorganisation være mobiliseret i et stykke tid endnu. Såfremt vi ser væsentlige ændringer i den aktuelle situation, udsender vi nye opdateringer," skriver Ørsted.

Energikoncernen oplister en stribe risici, der potentielt kan påvirke selskabets aktiviteter, herunder rejserestriktioner og medarbejdere i karantæne, som kan ramme driftsaktiviteter og leverandørers leverancer.

Det ser dog endnu ikke ud til at påvirke selskabet, men myndighedernes behandlinger af tilladelser og godkendelser til udviklingsprojekter og underskrevne frasalg risikerer dog at blive forsinket.

EU blåstempler Ørsteds salg af tabsgivende naturgas

Ørsted forlænger elkøbsaftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også