Der er milliarder at spare ved bedre udnyttelse af de investeringer, som er foretaget i et smart elnet i Danmark. Men danske forbrugere, der har investeret milliarder i Smart Grid og intelligent energi, har slet ikke fået den grønne omstilling ud af det, som de kunne have fået.

Det siger Jette Miller, adm. direktør i De Frie Energiselskaber, på baggrund af en ny rapport, som brancheforeningen med støtte fra Energistyrelsens Smart Grid-pulje står bag.

Rapporten med titlen Et forretningsmodent og fleksibelt elmarked anviser potentialet i en bedre styring af hele elsystemet gennem 19 initiativer, hvor fremtidens voksende elforbrug tilpasses den svingende produktion fra vedvarende energikilder, ligesom den udpeger syv væsentlige barrierer for grøn omstilling.

Rapporten, der kan læses her, er baseret på interviews med forbrugere og nogle af de nye virksomheder, som står på spring for at påtage sig nye roller i den grønne omstilling ved bl.a. at udbyde såkaldte fleksibilitetsydelser for at undgå huller i strømmen.

"Der kommer pres på efterspørgslen efter strøm til fremtidens mange elbiler og varmepumper. En løsning, der har været på bordet, er at pløje nye kabler ned i jorden fra kyst til kyst. Det koster op mod 48 mia. kr. og vil binde voldsomme investeringer til én løsning. Den nye rapport viser, hvordan vi med få, effektive initiativer kan imødekomme den stigende efterspørgsel og samtidig undgå overinvestering i vores elnet," siger Jette Miller:

"Analysen viser groft sagt, at rammerne og energilovgivningen trods liberalisering er tænkt til fortidens energisystem. Hvis vi skal udnytte Smart Grid-mulighederne, skal vi skærpe reglerne, sådan som rapporten peger på. Det vil sikre, at monopolselskaberne behandler alle nye selskaber og forbrugere lige. Det vil sikre effektiv grøn omstilling og dermed sikre, at vi får mere grøn omstilling for de samme penge."

Centrum i analysen fra De Frie Energiselskaber er de nye kommercielle aktører og energiselskaber, der ikke har koncernforbindelse til et af landets omkring 45 elnet-monopoler, og som derfor heller ikke er knyttet til et bestemt lokalområde i Danmark.

Elmålerne

"Mange af selskaberne fortæller, at de oplever en række udfordringer i forbindelse med ønsket om egne afregningsmålere. Udfordringerne består blandt andet i, at de etablerede selskaber ikke ønsker at give tilladelse til, at de nye virksomheder installerer egne målere, at man ikke kan få tilladelse til at være måleoperatør, samt at de etablerede virksomheder opkræver leje for anvendelse af deres målere, hedder det blandt i rapporten:

"I sagens natur er det stort set umuligt at tilbyde omfordeling af strømforbrug til en kunde, hvis man ikke kan være sikker på, hvordan kundens reelle forbrug fordeler sig. Samlet set tegner de nye potentielle virksomheder således et billede af et marked, der er vanskeligt at komme ind på."

Blandt de 19 initiativer i rapportens løsningskatalog, der understøtter den grønne omstilling, fremhæves det bl.a., at flere kommercielle aktører skal på banen for at skabe konkurrence, flere nye produkter og services, konkurrenceudsættelse af elmåleren, mens der skal ske en klar selskabsadskillelse af landets elkoncerner.

"I forbindelse med udløb af netselskabernes bevillinger fra 2021 kan der stilles krav om, at selskaberne ikke samtidig kan eje både netvirksomhed og kommerciel handelsvirksomhed," hedder et af rapportens løsningsforslag.  

Dansk energilaboratorium viser vejen til fremtidens koblede forsyningssystem 

Grøn omstilling kræver neutrale netselskaber 

Forsigtig optimisme fra Dansk Energi: Afgiftsmuren rives ned

"Danmarks klimamål kan blive en vild udfordring"