EnergiWatch

Ørsted får støtte til britisk brintprojekt

Sammen med sine partnere får det danske energiselskab nu støtte til fase 2 af brintprojektet Gigastack.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Ørsted er sammen med flere partnere blevet tildelt penge af den britiske regering til anden fase af et projekt med fornybar brint.

Projektet, der har navnet Gigastack, skal vise, hvordan fornybar brint produceret på havvind kan understøtte Storbritanniens mål om at blive klimaneutral inden 2050.

"Produktion af fornybar brint baseret på havvind har potentialet til at gøre industrielle processor CO2-neutrale, og det, der er brug for nu, er at opskalere elektrolyse-teknologien og reducere omkostningen," siger Anders Christian Nordstrøm, der er vicedirektør for området Hydrogen i Ørsted, i en meddelelse.

Traditionelt har brintproduktion været forbundet med høj CO2-udledning, men ved at bruge vedvarende energi - for eksempel fra en havvindpark - kan processen med at producere brint fra vand via elektrolyse blive fuldstændig CO2-neutral, skriver Ørsted i meddelelsen.

En forundersøgelse til Gigastack-projektet blev indledt i slutningen af august 2019, hvor der blev sikret britisk støtte, og nu har konsortiet altså sikret sig 7,5 mio. pund til projekts anden fase.

Projektkonsortiet består af Ørsted, ITM Power, Phillips 66 Limited og Element Energy.

 

Ørsted går ind i britisk brint

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere