EnergiWatch

Vestas-aktien står til at bryde rekordniveauet fra 2008

Vindmølleselskabet styrer lige nu imod en aktiekurs, som aldrig er set højere. (Opdateret)

Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix

Vestas-aktien stiger fredag 1,6 pct. til 693 kr., og hvis det niveau holder handelsdagen ud, står vindmølleproducenten til at bryde rekordkursen, som blev sat helt tilbage i 2008.

Den 17. juni i 2008 sluttede Vestas' aktie i 692 kr., og det er indtil videre det højeste lukkekursniveau for aktien nogensinde, da den efterfølgende løb ind i en række turbulente år.

I 2019 er historien igen en positiv en af slagsen, og den danske vindmølleproducent har klaret sig ganske godt på den københavnske fondsbørs i årets løb, hvor aktien samlet set har taget et hop på 40,9 pct.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, har Vestas vist, at selskabet formår at lande ordrer på landvindmøller i en sådan grad, at 2019 igen står til at blive et rekordår for selskabet.

"Vestas investorerne kan bare kigge på et selskab, der i den grad manifesterer sig som den stærkeste spiller på landvindmarkedet, og som står til at få rekordtravlt i 2020," siger han.

Fredag formiddag kunne Vestas løfte sløret for, at selskabet har vundet endnu en ordre. Denne gang skal vindmølleproducenten levere vindmøller med en samlet kapacitet på 224 megawatt (MW) til et projekt i USA, og det bringer årets samlede ordreindgang op på 15.303 MW.

Det er vel at mærke uden de uannoncerede ordrer for årets fjerde kvartal, som investorerne først får kendskab til i forbindelse med selskabets næste regnskabsaflæggelse, mens de uannoncerede ordrer for årets første ni måneder er medregnet. I 2018 landede Vestas til sammenligning ordrer med en samlet kapacitet på 14.214 MW.

Tiltagende prispres ramte også aktien

Med til historien hører dog også et lille "men". I slutningen af 2017 begyndte flere vindmølleproducenter at melde om en intensiveret konkurrence og et tiltagende prispres på markedet for landvindmøller.

Siden starten af december 2017 har Vestas-aktien været helt nede i 366,80 kr., mens fredagens niveau på 693 kr. altså står til at blive det højeste.

Prispres blev særligt sidste år et af omdrejningspunkterne i Vestas-regnskaberne, og det ramte også ad flere omgange aktiekurserne hos Vestas og konkurrenterne, mens udviklerne siden har meldt om en stabilisering af priserne.

"At Vestas tjener mindre på hver enkelt vindmølle, som selskabet sælger og stiller op, end det gjorde for tre-fire år siden, er en anden historie. Aktivitetsniveauet og det ryk opad, det giver i omsætningen, er det, investorerne kigger på."

"Og så har vi selvfølgelig en forventning om, at indtjeningen også i et eller andet omfang følger med. Der er en forhåbning om, at Vestas kan begynde at nærme sig de 10 pct. i overskudsgrad, som er målsætningen. Det bedste fundament for det er et højt aktivitetsniveau, så selskabet dermed får en høj kapacitetsudnyttelse og kan opnå nogle stordriftsfordele," siger Jacob Pedersen.

Næste år står til at blive et rekordstort installationsår for landvind på det store amerikanske marked som følge af den gradvise udfasning af en gunstig skatterabatordning, der også er kendt under forkortelsen PTC. Tidligere har der været en frygt for, at det ville tage pusten fuldstændigt fra markedet i USA de efterfølgende år, men det ser i dag ikke ud til at blive tilfældet.

"2020 vil markere den foreløbige top i USA. Det tror jeg ikke, at der er nogen tvivl om, men jeg forventer også, at 2021 bliver et fint år. Frygten for at markedet bare falder fuldstændigt sammen i 2021 - den er gjort til skamme," siger Jacob Pedersen og fremhæver, at Vestas allerede nu står til at skulle levere en pæn sum landvindmøller i USA i 2021.

Aktiens storhed og fald

Den 17. juni i 2008 toppede Vestas' aktie altså senest i 692 kr., men i de efterfølgende år begyndte det at gå skævt for vindmølleproducenten, der i november 2012 måtte se aktiekursen dykke til det ultralave niveau på 24,07 kr.

2012 viste sig også at være et særdeles udfordrende år for Vestas, der faldt omkring 49 pct. i løbet af de 12 måneder, der bød på en stribe dårlige nyheder.

Året startede med, at den daværende bestyrelsesformand, Bent Erik Carlsen, blev skubbet ud af bestyrelsen af en del af selskabets storaktionærer, og det fik flere til at spekulere i, om Ditlev Engel, der dengang var administrerende direktør, også var på vej ud.

Siden var opkøbsrygter med til at sende aktien ned, og i slutningen af juli kom Vestas også i modvind, da koncernen ikke levede op til en række aftaler - de såkaldte covenants - med bankerne.

I september startede fyringerne for alvor hos Vestas, hvor 650 medarbejdere i Danmark blev ramt af en større nedskæringsfase, der fik voldsom medieopmærksomhed, og jobreduktionerne fortsatte med at vokse.

Regnskaberne var heller ikke noget at råbe hurra for i 2012, og i november trak et regnskab for tredje kvartal aktiekursen yderligere ned. Det viste blandt andet et underskud efter skat på 175 mio. euro, og samtidig nedjusterede Vestas forventningerne til pengestrømmene.

Siden begyndte en række mere positive nyheder at strømme ind, da Vestas blandt andet meddelte, at det havde indgået en ny aftale om kreditfaciliteter, og at en aktieemission ikke længere var aktuel.

Triple 15-plan gik i vasken

Ifølge Sydbanks aktieanalysechef begyndte Vestas' udfordringer allerede med den Triple 15-plan, som selskabet endte med at sløjfe i forbindelse med et regnskab for tredje kvartal i november 2011, hvor den kun havde to år på bagen.

Målene om en omsætning på 15 mia. euro og en overskudsgrad på 15 pct. i 2015 gav ikke længere mening, indrømmede den daværende topchef Ditlev Engel, der selv var afsender på planen ved det tilsvarende regnskab i 2009.

"Nedturen startede jo af, at man ikke opdagede markedsopbremsningen tidligt nok. Med strategien Triple 15 blev man ved med at geare sig til, at man skulle op at levere 15 mia. euro i omsætning i 2015, og man nåede jo aldrig i nærheden af det. Man gearede forretningen alt for kraftigt, og når der så ikke kom nogle ordrer, kostede det rigtigt mange penge," siger Jacob Pedersen.

"Det fik Anders Runevad siden rettet op på. Jeg vil sige, at det nok er den mest succesfulde og hurtigste turnaround, jeg har oplevet. Man gik meget hurtigt og skarpt ind og fokuserede på pengestrømmene og fik dem i orden. Derefter fik man også løftet indtjeningen, og en masse processer blev rationaliserede og forbedrede," fortsætter han.

I august 2013 blev Ditlev Engel skiftet ud med svenske Anders Runevad, der stoppede som topchef hos Vestas tidligere i 2019, og han sørgede altså ifølge aktieanalysechefen for, at Vestas kom tilbage på rette spor.

"Man fik tilpasset virksomheden meget hurtigt. Det var også det, der var med til at tage aktiekursen op fra omkring kurs 24 til et niveau på 300-400 og også videre op over en årrække. Det turnaround har været helt afgørende," siger Jacob Pedersen.

 

Vestas-direktør fortsætter aktiesalget - har nu solgt for 12,5 mio

Vestas-direktør sælger yderligere portion aktier

Vestas-direktører sælger aktier for 11,7 mio. kr.

Banker spår Vestas til at slå historisk aktierekord

Vestas blev over 10,5 mia. kr. mere værd på regnskabsdag

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere