Finansiering strømmer til ny norsk vandkraft

Det er efterhånden et særsyn med ny vandkraft i Norge, hvor det meste nye kapacitet kommer fra opgradering af eksisterende værker. Sogn og Fjordane Energi har dog fået et lån på 225 mio. DKK til byggeri af nyt.
Dæmning ved Oddatjønn. | Foto: PR / Statkraft
Dæmning ved Oddatjønn. | Foto: PR / Statkraft

Det er efterhånden sjældent, at der bygges ny vandkraft i Norge, hvor en århundredelang tradition har udbygget de fleste gunstige lokationer.

Nu bygges der alligevel nyt af det lokale selskab Sogn og Fjordane Energi (SFE), der ifølge den nordiske investeringsbank (NIB) har fået tilsagn om et lån på 30 mio. euro (225 mio. DKK) til at bygge et nyt vandkraftværk i Østerbø.

Vandkraftværket vil have en kapacitet på 47 MW og forventes årligt at producere 165 GWh, hvilket vil øge SFE's produktion med 4,8 pct.

NIB noterer, at projektet vil have en negativ indvirkning på miljøet i form af inddragelse af land til reservoir og omdirigering af vand, men at økosystemer ikke vil blive påvirket, idet området er domineret af vandfald og dermed er fri for fisk.

Udover etablering af reservoir og byggeri af selve kraftværket, skal lånet finansiere en 20 km lang forbindelse til Stordalen i Masfjorden kommune.

Aflivning af lukrativ energiaftale sender rystelser gennem kommuner

Uniper opjusterer forventningerne til året

Indtægter fra strøm toppede for det offentlige i 2018 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også