Öresundskraft skal sælges for 8,6 mia.

Helsingborg Kommune har fundet den rette køber af Öresundskraft, der vil blive solgt for 8,6 mia. kroner. I Danmark er selskabet kendt for deres skandaleombruste datterselskab, Helia Energisalg.
Filbornaverket, en del af Öresundskraft. | Foto: PR / HSFAB / Foto: Propellermedia
Filbornaverket, en del af Öresundskraft. | Foto: PR / HSFAB / Foto: Propellermedia

Nu ligger det fast. Helsingborg Kommune sælger energi- og forsyningsselskabet Öresundskraft, der leverer strøm til 125.000 svenske husstande i det nordvestlige Skåne.

Det skriver Helsingborgs kommunalforvaltning (HSFAB) i en pressemeddelelse. Heraf fremgår det, at HSFAB har godkendt et bud på

Prisen bliver lige 12,2 mia. SEK (8,6 mia. DKK), når diverse gældsposter og aktier i Öresundskrafts kommunikationsforretning er trukket fra. Køberen bliver et endnu unavngivet svensk pensionsselskab, der først bliver afsløret, når salget er blevet endelig godkendt på kommunalbestyrelsesmødet den 12. januar 2020.

HSFAB understreger dog, at der er tale om en stabil og langsigtet køber.

"Politikernes krav har været tydelige; Öresundskraft kan sælges, hvis vi finder den rigtige køber, den rette pris og de rette betingelser. Interessen har været stor, og nu har vi en køber, et beløb og betingelser, som jeg mener, opfylder mandatet fra bestyrelsen," siger Renée Mohlkert, der er seniorrådgiver i Helsingsborg Kommune og repræsentant for udvalget, der har stået for salget, i en pressemeddelelse.

Op til salget har der været en del debat i Helsingborg om, hvorvidt en salg af Öresundskraft vil resultere i mærkbart dyrere priser på fjernvarme. I april meldte kommunen dog ud, at de ville kræve, at de efter et salg fortsat vil have mandat til at justere priserne på fjernvarme. Eftersom HSFAB melder ud, at køber har godkendt betingelserne, må det formodes, at det fremover vil være tilfældet.

Skandaløst visit over sundet

På den anden side af sundet i Danmark er Öresundskraft primært kendt for deres skandaleombruste entré og exit fra dansk elhandel gennem datterselskabet, Helia Energisalg.

Helia Energisalg blev afsløret i at overfakturere deres kunder, samtidig med at pengene fossede ud af selskabet efter en række fejlslagne elhandler. Det fik Öresundskraft til at sprøjte 170 mio. kr. ind i Helia Energisalg i 2016, men da det året efter kom frem, at en tidligere adm. direktør i Helia havde spekuleret i terminskontrakter på el, samt at Helias bogføring og økonomiske rapportering var blevet manipuleret, blev det for meget for Öresundskraft. Helia Energisalg blev lukket i 2017.

Sidste år omsatte Öresundskraft for 2,84 mia. SEK (2,01 mia. DKK) og kunne præsentere et overskud på 181,5 mio. SEK. (128,31 mio. DKK). Selskabet har 400 medarbejdere.

Svenske elhandlere går ind i De Frie Energiselskaber

Regnskabsfusk giver kæmpetab hos dansk elhandler

Tidligere el-direktør genkender ikke giganttab

Dansk energiselskab har opdaget, at man har snydt sine kunder

Efter kæmpetab og regnskabsfusk hos elhandler: Kontrol var OK

Bestyrelsesformand efter snyd og regnskabsfusk: Vi rydder helt op

Skandaleramt elselskabs ejer politianmelder eksdirektør

Politianmeldt direktør får sparket i Energi Fyn

Skandaleramt elselskab lukker i Danmark

De sorte tal vender tilbage hos Scanenergi

Scanenergi vil spinde guld på ny portefølje

Energibranchen hilser konkurrencen fra nye spillere velkommen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også