Debat: Netselskaberne er parat til at gå forrest i klimakampen

Der er ikke rum til at foretage de nødvendige investeringer i en elektrificeret fremtid med den nuværende indtægtsrammeregulering, skriver viceadm. direktør i Dansk Energi i dette debatindlæg
Foto: Dansk Energi
Foto: Dansk Energi
AF ANDERS STOUGE, VICEADM. DIREKTØR I DANSK ENERGI

"Hvis infrastrukturen ikke er på plads, kommer der ikke elbiler, så elnetselskaberne er nødt til at bygge ud, inden behovet opstår."

Ordene er Anders Eldrups, og de faldt på Dansk Elbil Alliances årsmøde onsdag den 13. november og blev citeret her på EnergiWatch.

Jeg kvitterer for Anders Eldrups analyse. Danmarks klimamål og den grønne omstilling kræver elektrificering af transport, opvarmning, industri m.v. Det kræver investeringer i elnettet.

Hvis vi skal nå regeringens klimamål om 70 procent CO2-reduktion i 2030, forudsætter det et topmoderne eldistributionsnet, og et topmoderne eldistributionsnet kræver milliardinvesteringer. Investeringer, som netselskaberne gerne foretager, men som de kun kan foretage, hvis investeringerne kan finansieres.

Reguleringen udhuler

Netselskaberne er naturlige monopoler, der er underlagt regulering. Sådan skal og må det være. Men den indtægtsrammeregulering, vi kender i dag, giver ikke rum for investering i en elektrificeret fremtid. Tværtimod udhuler den nuværende regulering det rum, der skulle være til investeringer.

Det er ikke lige det behov, vi ser ind i med elektrificeringen og grøn omstilling, hvor kravene til elnettet ændres markant med en forventet eksplosiv vækst i ikke bare antallet af elbiler, men også i antallet af små og store varmepumper.

Nogle af investeringerne i nettet gennemføres, når netselskaberne alligevel reinvesterer, dvs. når udtjente komponenter og systemer i det eksisterende net udskiftes. Her vil man typisk også opgradere nettets ydeevne efter nye kriterier.

Der er imidlertid en meget langsommelig proces, hvor vi først skal flere årtier frem for at være gennem nettets reinvesteringscyklus. Længe før har vi fået mange elbiler på de danske veje, varmepumper til opvarmning af vores bygninger, i industrien osv.

Nyslåede elbilsejere vil nok være noget uforstående over for en besked om, at de lige må vente med at få strøm til elbilen, til når netselskabet på et tidspunkt har været forbi for at udskifte nettet ude i vejen.

Så der er behov for noget andet og nytænkning, så vi gør op med svaghederne i den nuværende regulering af elnet, og som står i vejen for den grønne omstilling med elektrificering. Der er behov for, at vi justerer reguleringen, så elnetselskaberne kan investere efterhånden som behovet for mere elnet opstår, når der kommer elbiler, varmepumper osv. Det kræver, at finansieringen følger med. Og det kræver, at man ikke efterfølgende straffes af benchmark, fordi man investerer smart og billigt.

Indtægtsramme med tillæg

En simpel model er som det første at bruge det, vi kender fra den gældende indtægtsrammeregulering og introducerer en indikator for tillæg til indtægtsrammen, efterhånden som der kommer flere elbiler og varmepumper. Så investeres der heller ikke for tidligt i forhold til behovet. Senere kan dette justeres, så indtægtsrammerne bygger på forventninger. Ligesom det, der nu forslås for Energinet, hvor Energinet får indtægtsramme baseret på forventede investeringer.

Kombineres justeringen som det andet med krav om, at elnetselskaberne gennem tidsvarierende tariffer belønner forbrugere, hvis man oplader elbilen eller bruger varmepumpen udenfor kogespidsen – altså det tidspunkt på døgnet, hvor forbruget og dermed belastningen af elnettet er størst – så er det faktisk muligt, at tillægget ikke fører til generelt stigende tariffer. Simpelthen fordi forbruget af el her øges hurtigere end indtægtsrammerne.

Skal smarte løsninger fremmes, må benchmarkmodellen som det tredje ændres, så udgifter til intelligente og billigere løsninger ikke straffes. I dag er det desværre sådan, at udgifter til IT-løsninger, der øger kapacitetsudnyttelsen i nettet og sænker behovet for ekstra investeringer, efterfølgende straffes af benchmarkmodellen. Det kan være IT-løsninger, der understøtter, at elforbruget kan flyttes væk fra kogespidsen.

Dansk Energi har analyseret på fremtiden og kommet frem til, at vi faktisk kan rumme én million el-biler med en ekstra omkostning på kun ca. tre milliarder – hvis vi vel at mærke gør det smart. Og her taler vi kun elbiler i den elektrificerede fremtid. Elnetselskaberne kommer ikke med hatten i hånden. Vi vil bare gerne have de regulatoriske rammer til at foretage smarte investeringer, der muliggør de danske klimamål til så lave tariffer som muligt.

Anders Eldrup er formand for ’Kommissionen for grøn omstilling af personbiler’ – i daglige tale transportkommissionen – der skal komme med bud på, hvordan vejen skal banes for elbiler i Danmark. Derfor glæder det mig, at han har fokus på udbygningen af eldistributionsnettet. Men som beskrevet skal der også fokus på den regulering, der skal gøre det muligt for netselskaberne at køre foran i den grønne omstilling og bane vejen for bl.a. elbiler.

Anders Eldrup: Netselskaberne skal ud af busken 

Dansk Energi: Fjern usikkerhed om elbilsafgifter

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Ge Vernova

GE sagsøges for designfejl på 1,5 GW vindmøller

For abonnenter

Læs også