Ørsteds havnesalg er endt i politisk ballade

Købet af Stigsnæse Havn har udløst politisk ballade i byrådet i Slagelse.
Billedet er af Hou Havn og ikke Stignæs Havn. | Foto: PR.
Billedet er af Hou Havn og ikke Stignæs Havn. | Foto: PR.
AF SJÆLLANDSKE

Byrådet i Slagelse er landskendt for politisk ballade og delt borgmesterpost. I weekenden kunne Sjællandske afsløre en ny aktuel sag, som har splittet byrådet og udløst politisk ballade af et omfang, så borgmester John Dyrby Paulsen (S) har opgivet et nyt bredt samarbejde i byrådet. Det skriver Sjællandske.

Sagen er kommunens bestræbelser på at købe Stigsnæs Havn af energigiganten Ørsted. En hidtil hemmeligholdt sag for offentligheden, som byrådet har behandlet som lukket punkt på møder den 9. og 29. april.

Ingen politikere ønsker derfor at lade sig citere. Men det splittede byråd fremgår af det officielle referat, der viser, at kun et snævert flertal har besluttet at sige ja til at byde på Stigsnæs Havn, skriver Sjællandske.

Ifølge Sjællandskes oplysninger var et langt bredere byrådsflertal den 9. april blevet enige om at sende et bud til Ørsted på 103 millioner kroner. Men 20 dage senere mente borgmester John Dyrby Paulsen, at der skulle bydes 120 millioner kroner for den op til 18 meter dybe havn, hvilket udløste en markant kritik og ballade i byrådet med nej fra Venstre, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og et Dansk Folkeparti delt i to.

Trods næsten et halvt års hemmeligholdt kommunalt arbejde via en taskforce inklusiv indkøbt konsulentbistand for at finde frem til et købstilbud for Stigsnæs Havn, så har sælgeren Ørsted ikke noget imod at svare Sjællandske på spørgsmål om salget af havnen, som flere ud over kommunen i følge Ørsted er interesseret i at købe.

Stigsnæs Havn kan efter et salg blive Danmarks dybeste erhvervshavn og en betydelig konkurrent til flere store europæiske havne, når det gælder modtagelse af gods fra store skibe, der skal omlades til mindre skibe og sejles til Østersøområdet.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af Sjællandske.)

Ørsted køber amerikansk udvikler

Myndigheder nægter at danse efter Baltic Pipe

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også