EnergiWatch

Fjernvarmekunder i tvangsægteskab med storbanker

DEBAT: Ophævelse af tilslutningspligt i varmeforsyningen fra nytår er en gave til bankerne, fordi investeringerne i fjernvarme måske ikke længere kan finansieres i KommuneKredit. Det skriver direktør Kristian Weise, Tænketanken Cevea, i et debatindlæg.

Foto: /ritzau/Thomas Borberg

Regeringens fortolkning af energiaftalen trækker i retning af, at varmeforsyning ikke længere kan ses som en offentlig opgave. Det vil betyde at fjernvarmeinvesteringer måske ikke længere kan finansieres i KommuneKredit. Det vil med et slag sende alle varmekunderne lige lukt ind i et dyrt tvangsægteskab med storbankerne og medføre en de facto skattestigning, der direkte går til den finansielle sektor.

Bankerne står til at få en stor, forsinket julegave af regeringen d. 1. januar. Når tilslutningspligten til landets fjernevarmsystemer ophæves, risikerer fjernvarmeselskabernes adgang til at optage billige, kommunegaranterede lån i kommunerne og regionernes kreditforening, KommuneKredit, nemlig at ophøre. Det vil drive fjernvarmeselskaberne ud i at optage dyrere lån på private markeder, og den ekstraregning kan kun havne et sted - hos varmekunderne.

Det vil de facto være en kommunalt udskrevet skattestigning, som går direkte til bankerne.

Regeringen gambler med den kollektive fjernvarme, der igennem årtier har sikret varmekunderne en billig og miljøvenlig varmeforsyning.

Kristian Weise, direktør, Tænketanken Cevea.

Regeringens officielle motivation for at ophæve tilslutningspligten er, at varmekunderne også i fremtiden skal kunne få grøn og billig varme. Det er jo en ambition, der er svær ikke at tilslutte sig. Derfor er det også underligt, at regeringen gambler med den kollektive fjernvarme, der igennem årtier har sikret varmekunderne en billig og miljøvenlig varmeforsyning.

Djævlen ligger som altid i detaljen. Betingelsen for at de kommunale fjernvarmeselskaber kan optage lån til de lavest mulige omkostninger i KommuneKredit er, at varmeforsyning kan betragtes som en offentlig opgave. KommuneKredit kan tilbyde finansiering til de lavest mulige omkostninger til offentlige formål, fordi kommunerne og regionerne hæfter solidarisk for finanseringsfællesskabets forpligtelser.

Det giver nogle lave finansieringsomkostninger, som hver enkelt fjernvarmeselskab ikke ville kunne opnå på rene markedsvilkår. Og det er til gavn for varmekunderne, som dermed får en billigere varmeregning.

Fællesskabet sikrer laveste pris

Forsyningssektoren er meget kapitalintensiv. Prisen på finansieringen af de dyre anlæg og netværk er afgørende.

Problemet er, at regeringens plan for implementeringen af sommerens energiaftale, ikke mindst ophævelsen af tilslutningspligten, samlet set trækker i retning af, at varmeforsyning ikke længere kan betragtes som en offentlig opgave.

Det er ellers kun naturligt, at varmeforsyning er en offentlig opgave, fordi varme er en del af et energisystem, der kun har kunnet etableres med offentlig planlægning.

De danske kommuner har igennem årtier haft mulighed for at binde forbrugerne til de fælles fjernvarmenet, hvis det har været nødvendigt for at sikre sikkerhed omkring kundegrundlaget, så de meget store bagvedliggende investeringer kunne foretages. Både i etablering og udbygning af fjernvarmenettet, men også i stadigt grønnere energi. Det har været enestående effektivt – både økonomisk og bæredygtighedsmæssigt.

Tilslutningspligten er med andre ord et redskab, kommunerne har liggende i værktøjskassen for at være sikre på, at de kan løfte den offentlige opgave det er at levere billig og grøn varme til borgere i alle landets egne. Denne type af kollektive løsninger er fundamentet for, at de kommunale fjernvarmeselskaber kan levere den billigste varmepris i Norden, når man fratrækker skatter og afgifter, at 60 pct. af fjernvarmen i dag er baseret på grøn energi, og at fjernvarmesektoren er den sektor, der har reduceret sine CO2-udledninger mest siden årtusindeskiftet.

Når regeringen vil fjerne kommunernes mulighed for at sikre et tilstrækkeligt kundegrundlag for de grønne energifællesskaber, og dermed sår tvivl om, hvorvidt varmeforsyning er en offentlig opgave, rokker den ved hele den solidariske finansieringsmodel, der har sikret varmekunderne den billigst mulige forsyning.

Borgere og yderegne betaler bankernes fest

Der vil være en pris, der skal betales, hvis fjernvarmeselskaberne ikke længere kan optage lån på favorable vilkår i kommunernes og regionernes fælleskasse. I første omgang er der eksisterende lån for 25 mia. kr., der skal indfries. Det vil medføre væsentlige meromkostninger, fordi de skal lånefinansieres hos bankerne, der ikke kan tilbyde lige så billige finansieringsvilkår som KommuneKredit.

Det bliver en god forretning for bankerne, og en dårlig for varmekunderne. Alle danskere med fjernvarme får en de facto skattestigning. Men ikke én der går til velfærd, men derimod til bankerne.

Der risikerer også at være fjernvarmeværker, der ikke kan refinansiere de lån som KommuneKredit har ydet og så kan regningen ultimativt ende hos kommunens skatteydere.

De negative konsekvenser vil med al sandsynlighed have en markant geografisk slagside, fordi bankerne næppe vil finde fjernvarmeværkerne i de tyndt befolkede egne kreditværdige til så store lånebehov.

For en regering, der ellers er optaget af at sikre et Danmark i bedre balance, og som har haft intention om at øge danskernes rådighedsbeløb, er det svært at forstå, at man i fremtiden vil lade det være op til bankerne om borgere i landets tyndt befolkede egne skal kunne få billig opvarmning af deres hjem.

Ny analyse sender store regninger mod fjernvarmeforbrugerne

Regeringen, DF og Radikale Venstre ophæver forbrugerbindinger

Kraftvarmeværker: Energinets ansvar at finansiere sikkerhed i elforsyningen

Forsyning Helsingør: HMN-sejr er en kæp i hjulet på den grønne omstilling

 

 

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere