EnergiWatch

Ophævelse af tysk strømblokade åbner for nye elregler

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager afgørelse om, at at den tyske netoperatør TenneT har handlet i strid med EU's konkurrenceregler, kan sikre et friere elmarked, mener europaparlamentariker Morten Helveg Petersen.

Charlotte De La Fuente/Polfoto/Arkiv
Foto: Charlotte De La Fuente/Polfoto/Arkiv

Det vil styrke positionen i forhandlinger om nye regler på elmarkedet, at EU-Kommissionen fredag fastslår, at den tyske netoperatør TenneT har handlet i strid med EU's konkurrenceregler.

Det mener europaparlamentariker Morten Helveg Petersen. Han sidder med i de afgørende forhandlinger i EU om en reform af elmarkedet.

Han ser det som et vigtigt signal, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager med afgørelsen sikrer, at strømmen kan flyde mere frit i Europa. TenneT har i årevis blokeret for salg af danskproduceret strøm.

"Det skader den grønne omstilling og klimaet, at den grønne vindenergi ikke kan flyde frit over vores grænser i Europa. Den vedvarende energi skal bruges, når den bliver produceret. Den kan ikke lagres som fossile brændstoffer. Kommissionens afgørelse er helt sikkert med til at styrke vores forhandlingsposition. Min forventning er, at resultatet bliver, at elmarkedet åbnes op, så alle grænser internt i EU fremover er minimum 75 procent tilgængelige," siger Morten Helveg Petersen.

Morten Helveg Petersen er chefforhandler for den liberale Alde-gruppe i Europa-Parlamentet i forhandlingerne om en reform af elmarkedet.

Han ser det som positivt, at kommissionen ikke "vil acceptere den tyske protektionisme".

Den sidste runde af forhandlinger mellem parlamentet, medlemslandene og kommissionen er 18. december.

TenneT har i en årrække begrænset kapaciteten på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland. I 2016 stillede den tyske virksomhed blot 11 procent af den mulige kapacitet til rådighed.

Fredagens afgørelse betyder, at TenneT skal garantere en minimumskapacitet på 1300 megawatt pr. time. Det svarer til "75 procent af den tekniske kapacitet".

Gradvist skal operatøren øge den garanterede kapacitet til 2625 megawatt. Det skal være på plads senest 1. januar 2026.

Overholder den tyske operatør ikke disse krav, kan kommissionen pålægge en bøde på 10 procent af virksomhedens omsætning på verdensplan.

Vestager ophæver tysk blokade af danskproduceret strøm

Presset stiger på Tyskland for at åbne grænsen for dansk strøm

Tysk netoperatør klar med modspil til Vestager

Dansk Energi forlanger handling: Få åbnet forbindelsen til Sverige

Forsiden lige nu

Potentielt MHI Vestas-projekt vokser med 2,2 GW

Med partnere fra olieindustrien begynder verdens største havmølleprojekt at antage nærmere form. MHI Vestas er udpeget til at levere blandt andet 12 MW-møller til projektet, der nu lyder på 3,4 gigawatt.

Vestas efterlyser national teststrategi

Behovet for at få testet vindmøller bliver stadig større, men det bliver stadig mere vanskeligt at få lov til at gøre i Danmark, konstaterer mølleproducenten.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere