EnergiWatch

NKT slår egen rekord med ny milliardkontrakt

Danske NKT lander med ny milliardkontrakt sin største aftale nogensinde på eksportkabler.

Energikabelproducenten NKT bekræfter sin hidtil største ordre på eksportkabler. Den danske koncern har indgået en kontrakt til transmissionsnettet Ostwind 2 til en værdi af cirka 300 mio. euro.

Det svarer til omkring 2,23 mia. kr., meddeler NKT i en pressemeddelelse.

Den lukrative kontrakt omfatter højspændingskabler til Ostwind 2 transmissionsnettet i Tyskland. Ifølge koncernen skal der leveres 270 km. 220 kV AC XLPE eksportkabelsystem samt et cirka 8 km. 220 kV AC XLPE landkabelsystem.

Ikke overraskende bringer rekordordren glæde hos NKT’s konstituerede direktør Roland M. Andersen.

"Jeg er meget glad for, at vi med Ostwind 2 projektet får vores største ordre nogensinde på AC højspændingseksportkabler. Det er en anerkendelse fra 50Hertz, som har været vores kunde gennem mange år, af vores teknologi og know-how indenfor komplekse højspændings offshoreprojekter," siger han i meddelelsen og uddyber:

"For NKT er det den første ordre, hvor kunden får fordelen ved at kablerne produceres på begge vores højspændingsfabrikker. Det giver en mere effektiv produktionsplanlægning og mere fleksible leveringer for kunden."

Selve kontrakten består af tre delprojekter. NKT oplyser, at eksportkablerne til Ostwind 3 vil blive fremstillet i både Sverige og Tyskland med produktionsstart i begyndelsen af 2020.

NKT valgt som foretrukken leverandør til havvindmølleprojekt

NKT forsvarer dystre fremtidsudsigter efter nedjustering og fyring af topchefen

NKT bekræfter milliardordre til skotsk havvindmøllepark

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere