EnergiWatch

Energiselskaber roser konkurstruet elspekulant

De mange energiselskaber, der måtte indskyde ekstra kapital i sikkerhedsfond på Nasdaq efter storspekulanten Einas Aas' milliardtab, roser aftale mellem børsen og Einar Aas.

Flere norske elselskaber, der måtte indskyde ekstra kapital i sikkerhedsfonden Nasdaq Clearing efter storspekulanten Einar Aas' milliardkollaps, tror på, at de får nogle af de tabte penge tilbage. Samtidig roser de i nyhedsmediet E24, Einar Aas, engang en af Norgens rigeste mænd, for den aftale han har indgået med Nasdaq om at realiserer sine aktiver for at dække kreditorernes tab.

Energiselskaber som danske Ørsted, Statkraft, Equinor, finske Fortum og mange flere har skudtmillioner i fonden, der mistede 68 pct. af sin kapital, da Nasdaq måtte overtage og tvangssælge Einas Aas' portefølje.

"Dette er første skridt i arbejdet med at få så meget som muligt af de ejendele, han har. Målsætningen er at få så mange ud som muligt i denne her situation. Vi har et ansvar over for medlemmer," siger chefjurist i Nasdaq, Andreas Gustafsson, til E24.

Her er manden der har udløst choktilstande på det nordiske elbørsmarked

Flere mener, at sagen har svækket tilliden til elmarkedet.

Finanstilsynet i Norge og Finansnspektionen i Sverige har bebudet en granskning af sagen og forløber for at forhindre, at den samme situation kan ske igen, hvor en enkelt aktør kan opbygge en stor position i markedet uden at have den fornødne sikkerhed.

Einar Aas balancerer efter sin fejlslagne milliardsatsning i prisforholdet mellem de nordiske og tyske elpriser udviklingen på kanten af personlig konkurs. Da han i de sidste dage ikke længere var i stand til at dække sine forpligtelser, greb Nasdaq ind og tvangssolgte Aas' position. Det udløste et samlet tab på 114 mio. euro eller ca. en mia. norske kroner for Nasdaq Clearing og det medlemmer.

Kritikken hagler ned over nordisk elbørs

Efter milliardchok på elbørs: Håber alle tager ved lære af det

Krav om kulegravning af milliardkollaps på elbørs

 

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere