Selv om Ørsted har projekter i gang i USA og Taiwan, så er det lande i nærheden, der er selskabets hovedfokus i mange år frem.
"Europa vil formentlig forblive hovedfokus for Ørsted, så langt øjet rækker," siger Ørsteds adm. direktør, Henrik Poulsen, til Ritzau Finans.
Topchefen ser stadigvæk store muligheder i Nordeuropa, og kernemarkederne vil være England og Tyskland fremover, lyder det. Investeringsfordelingen vil dog naturligvis afhænge af, hvor projekterne bliver vundet.
Ørsted vil samtidig holde fokus på at sænke omkostningerne på havvind, i et miljø hvor der stor konkurrence om udbuddene og dermed lavere afregningspriser. Det skal eksempelvis ske ved hjælp af endnu større vindmøller, siger Henrik Poulsen, der ikke tror, at leverandørerne kommer til at stå med regningen.
Ørsted åbnede torsdag verdens største havvindmøllepark, Walney Extension.
Ørsted får opbakning af regeringen: Vi har ingen planer om frasalg
Ørsted vil med milliardopkøb af landvind gøre sig til central aktør i USA
Ørsted går tilbage i andet kvartal - men ser positivt på 2018