Varmen giver sved på panden rundt omkring i den nordeuropæiske energisektor. Og det skyldes ikke kun, at de beskæftigede i energisektoren må iføre sig varmt arbejdstøj eller sidde på varme kontorer. Det skyldes i mindst lige så høj grad, at den usædvanlige varme – og ikke mindst den usædvanlige tørke – der har ramt Sverige, Norge, Danmark, Tyskland, Holland og Storbritannien, nu for alvor rammer energiproduktionen i Nordeuropa.

Det viser tal for en række energibørser og systemoperatører i Nordeuropa.

Heden kombineret med tørken gør nemlig, at energisystemerne står over for hidtil ukendte udfordringer. Udfordringer, der er udløst af, at Nordeuropa er det sted i verden, hvor man er kommet længst inden for udbygningen af vedvarende energi. Således udgør vind og hydro en massiv del af energiproduktionen i de nordeuropæiske lande, og netop de to energiformer lider kraftigt under det varme, vindfattige og tørre vejr.

Det vedvarende højtryk, der har placeret sig over Nordeuropa, giver nemlig ikke kun sol og varme. Det betyder også, at vindene er færre, end de normalt ville være en nordeuropæiske sommer. Og det betyder desuden, at vandreservoirerne i Norge og Sverige begynder at lide.

I følge data fra Nordpool har Norge, Sverige og Finland mindst 15 TWh mindre hydrokraft på lager netop nu end i samme periode sidste år. En tilbagegang i reservekraft, der i den grad kan aflæses i de priser, eksempelvis svenskerne betaler for strøm netop nu. Således har svenskerne de seneste fire uge betalt en præmie på 4 euro/MWh i SE4-området, der omfatter Malmø og Bidding, set i forhold til det tyske Phelix-marked.

Til sammenligning betalte svenskerne i samme periode sidste år tre euro mindre per MWh end tyskerne.

Siden maj er priserne i SE4-området steget fra 35 euro/MWh til 53 euro/MWh.

Danmark betaler prisen

Samme prisudvikling gør sig stort set gældende i Danmark, hvor man i Østdanmark netop nu betaler 53,37 euro/MWh og i Vestdanmark 52,14 euro/MWh på spotmarkedet. Også i Danmark lå priserne på mellem 35 og 38 euro i maj måned.

Udover vandmanglen i Sverige, Finland og Norge er de høje priser i Skandinavien også udløst af en mindre vindmængde end normalt. I dag onsdag står vind for 5,5 procent af Europas energiproduktion, i går var tallet 6,2 procent i følge WindEurope.

Danmark var topscore i går med en vindandel på 30,2 procent, men altså meget langt fra tidligere tiders rekorder, hvor vind har dækket mere end hele Danmarks energiproduktion.

Tallene er enkeltstående, men set over en længere periode må billedet formodes at være ensartet, da sommeren 2018 har budt på langt mindre vind end normalt.

Middelvindhastigheden for Danmark som helhed blev for juni 2018 beregnet til 4,3 m/s i følge DMI, hvor normalen er 5,1 m/s. Tallene for juli er endnu ikke tilgængelige.

Den lave produktion fra vind og hydro i Skandinavien kan da også mærkes i Tyskland, hvor man ser en uhørt høj eksport af energi til de nordeuropæiske naboer.

I følge branchesitet Montel eksporterede Tyskland i uge 29 i gennemsnit 1030 MW el til Skandinavien. I samme uge året før var situationen helt omvendt – dengang blev der eksporteret 1360 MW el fra Skandinavien til Tyskland.

Varmt flodvand giver atomhovedpine

Tyskerne står dog i følge flere medier over for deres egne udfordringer. Dels er de også mærkede af en lavere vindproduktion end normalt. Og dels kom det i går frem, at de tyske – og for så vidt også franske – atomkraftværker lider under et usædvanligt problem.

Den lange periode med lave mængder af nedbør og høj varme har nemlig medført, at vandstanden i de tyske floder er lav, og det vand der er tilbage er usædvanligt varmt. Så varmt at det ikke længere kan yde tilstrækkelig nedkøling til atomkraftreaktorerne.

I Frankrig har man allerede måtte reducere produktionen fra to atomkraftværker, og noget tilsvarende overvejer man netop nu i Tyskland. Indtil videre har de tyske myndigheder dog valgt at give energiselskabet EnBW AG tilladelsen til fortsat at drive a-kraftværker ved fuld kapacitet med varmere flodvand end normalt. Det er dog en tilladelse, der skal revurderes på daglig basis.

Forsvinder der store mængder atomkraft ud af det nordeuropæiske energimarked, vil det yderligere presse priserne på strøm i vejret. Og i følge Bloomberg kan konsekvenserne endda blive ganske langvarige, hvis den lavere atom-, vind- og hydroproduktion fører til, at trækket på naturgas vokser i august. I så fald kan det blive vanskeligt at fylde naturgaslagrerne i Europa op, førend efteråret og vinteren melder sin ankomst. Hvilket så på den lange bane kan betyde, at sommerens høje elpriser vil omsætte sig til endnu højere priser hen over nytår.

Men ingen kan som bekendt spå om vejret, og skulle højtrykket vige og give plads til mere vind og regn i august, kan en potentiel naturgaskrise afværges. Så i lighed med landmænd og haveejerne må energibranchen i den kommende tid holde et tæt øje med diverse vejr-apps på deres smartphones.

Knastør sommer og elglade kunder hjælper Vattenfall i første halvår 

Equinor giver havvindmøllepark nye superheltekræfter