EnergiWatch

Investorer kræver rabat ved kommende salg af Ørsted-forretning

Pensionskassen PKA er primært interesseret i infrastrukturdelen og vil have rabat for at købe resten.

Foto: Mathias Ørsborg Johansen

Ørsted foretrækker at sælge distributionsforretningen i én stor handel, men købere er kun interesseret i infrastrukturen og kræver derfor rabat.

Det skriver Børsen.

Ørsted kan blive tvunget til at give rabat ved det kommende salg af distributionsforretningen, da der kun er ét område ud af de tre, der er til salg, som de store investorer vil have fingre i.

"Vores primære interesse er i infrastrukturdelen. Det passer rigtig godt til os," siger Michael Nellemann Pedersen, investeringsdirektør i pensionskassen PKA, til Børsen.

Investeringsdirektøren lægger ikke skjul på, at hvis Ørsteds andre forretningsben - den kommercielle privatkundeforretning og udendørsbelysningsforretningen - skal følge med i en handel, så skal det glide ned med en rabat.

Ørsteds topchef, Henrik Poulsen, har tidligere sagt, at selskabet vil være åbent over for at sælge forretningerne individuelt, men vil foretrække et samlet salg.

Det ventes, at salgsmaterialet vil blive cirkuleret fra midten af september, og hele processen vil være overstået inden næste sommer.

Ørsteds værdi har overhalet Danske Banks

Ørsted afviser at forberede køb af energiforretning efter rygter

Køberne står på spring til Ørsteds eldistribution

Ørsted-chef: Der stilles en række krav for at sikre en ansvarlig køber 

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs