EnergiWatch

Den hede sommer kan give en ekstra høj varmeregning

Det skyldes den dårlige høst af halm. Derfor skal varmeværkerne finde en anden form for brændsel, og det er dyrt.

Foto: Jens Bach/Maabjerg Energy Center

Den varme og tørre sommer kan give en højere varmeregning for de fleste danske husstande i vinterhalvåret. Det skriver Politiken tirsdag.

"På landsplan forventer vi i snit prisstigninger på 10-12 procent," siger Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme.

Når de høje sommertemperaturer og lave nedbørsmængder giver en dyrere varmeregning, skyldes det årets ringe høst i landbruget. Fjernvarmeværkerne fyrer blandt andet med halm, men landmændene kan ikke levere som lovet på grund af årets dårlige høstudbytte.

"Vi har ikke oplevet noget de seneste 30-40 år, der ligner. Det har været tørt hele sæsonen igennem, og det rammer alle afgrøder på tværs. Vores forventning er et høstudbytte, der er 30-50 procent lavere end normalt," siger Jens Elbæk, afdelingschef for planteinnovation i Landbrug & Fødevarer, til Politiken.

Når høsten svigter, må varmeværkerne opsøge nye leverandører eller en anden type brændsel, typisk træflis. Den ekstraordinære forsyning tager leverandørerne sig godt betalt for.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken ****

Fjernvarmepriserne rasler fortsat ned

15 varmeværker får støtte til store varmepumper 

Mere fra EnergiWatch

"CCS er det relevante på den korte og mellemlange bane"

Tildellingen af knap 200 mio. kr. i EUDP's særpulje til Greensand understreger det danske commitment til CCS, fastslår Ineos' danske direktør, der nu kun mangler tilladelserne til at være klar til at lagre CO2 fra 2025. Der skal nok også blive plads til ting som grøn metanol – på sigt.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs