EnergiWatch

Ornitologer: Vestjyske elmaster vil spolere fuglerigt område

Ny højspændingsledning kan betyde mange døde fugle, advarer ornitologer, der ønsker ledninger i jorden.

Foto: Cicilie S. Andersen

Planen om en 176 kilometer lang højspændingsledning i Vestjylland kan føre til mange døde svaner, gæs og andre vandfugle.

Det forudser Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

" Allerede nu, hvor der er en mindre elledning gennem Skjern Ådal, ser vi, at der dør adskillige hundrede fugle om året."

"Så en ledning, der er bredere og højere, vil sandsynligvis afstedkomme, at endnu flere fugle dør," siger Marianne Linnemann, medlem af bestyrelsen for DOF Vestjylland, til Ritzau.

Hun har sendt en indsigelse mod projektet til Miljøstyrelsen.

Det statsejede energiselskab Energinet.dk står bag projektet, som skal forstærke elnettet.

Det skal ske ved at etablere højspændingsledningen fra Holstebro og ned til den dansk-tyske grænse ved Tønder.

Ledningen med 400 kilovolt skal bæres af 35 meter høje og lige så brede master.

Masterne vil komme til at krydse Skjern Enge, som ifølge DOF er et af landets mest værdifulde naturområder.

Staten og EU har i årene fra 1999 til 2003 brugt 300 millioner kroner på at genoprette naturen i området.

Højspændingsledningen bør som minimum lægges som kabler i jorden ved Skjern Enge, men helst på hele strækningen, lyder ønsket fra ornitologerne.

DOF frygter også, at elledningen kan volde problemer længere sydpå.

Her skal elledningen løbe parallelt med Vadehavet, hvor titusinder af trækfugle passerer.

"En linjeføring parallelt med Vadehavsregionen vil resultere i store antal af dræbte fugle, for mange af områdets trækfugle flyver i øst-vestlige retninger, hvilket betyder, at de må krydse de planlagte elledninger." 

"Det kan blive skæbnesvangert for rigtig mange fugle," siger biolog Knud Flensted, DOF, til foreningens hjemmeside.

Ifølge Jyllands-Posten vurderer Energinet.dk, at det vil koste 1,3 milliarder kroner at rejse den nye højspændingsledning fra Holstebro til Tønder.

Hvis hele ledningen skal graves ned, skønnes regningen at løbe op i 3,8 milliarder kroner.

Der er endnu ikke givet miljøtilladelse til projektet.

Trump fjerner fugle-ansvar fra vindindustrien

Sjældne fugle og utilfredse ornitologer kan bane vejen for milliardgevinst til Dong

Afmærkninger skal stoppe Dødens Mark 

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs