EnergiWatch

Konsortium vil skifte TDC-bestyrelsen ud - chefer kan fortsætte

Der er lagt op til en større udskiftning i TDC-bestyrelsen, mens ledelsen kan fortsætte sit arbejde. Det er den officielle melding fra det konsortium, som er i gang med at købe teleselskabet.

Konsortiet der vil købe TDC, PFA, PKA, ATP og Macquarie, vil skifte bestyrelsen ud, så det er repræsenteret i forhold til sin ejerandel. Det oplyser kvartetten i det officielle tilbudsdokument, der er blevet fremlagt onsdag og som er næste skridt i forhold til at købe TDC.

Dermed lever Pierre Danon formentlig på lånt tid som bestyrelsesformand i TDC. Franskmanden var særdeles kritisk omkring konsortiets opkøbsplaner, da de første gang så dagens lys i starten af februar, men efter en kortere dialog og et forhøjet tilbud valgte TDC-bestyrelsen at anbefale handlen til aktionærerne.

Til gengæld lægger konsortiet op til at fortsætte med den nuværende ledelse med topchef Pernille Erenbjerg og finansdirektør Stig Pastwa.

"Tilbudsgiver værdsætter og respekterer i høj grad det arbejde, TDC's koncernledelse har udført, og planlægger at fortsætte samarbejdet med hele det nuværende ledelsesteam," skriver konsortiet i tilbudsdokumentet.

Konsortiet har budt 50,25 kr. per aktie svarende til en værdi på 40,5 mia. kr. for TDC. Salget er afhængig af, at mindst to tredjedele af TDC-aktionærerne sælger deres aktier.

Styrket samarbejde med fiberselskaber kan blive kostbar udfordring for TDC 

Australsk TDC-bejler driver teleinfrastruktur flere steder i verden 

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs