EnergiWatch

Goldman ser atter muligheder i Ørsted - indleder med "køb"

Køb, køb, køb, lyder det fra den amerikanske investeringsbank.

Foto: Ørsted PR

Den amerikanske investeringsbank og tidligere storaktionær Goldman Sachs har indledt dækning af Ørsted med anbefalingen "køb" og et kursmål på 400 kr.

Det fremgår af Bloomberg News.

Kursmålet ligger 14,6 pct. højere end slutkursen onsdag på 348,90 kr. for en aktie i Ørsted.

Analysedækningen er indledt, otte uger efter at Goldman Sachs solgte sine sidste aktier i Ørsted, dengang Dong Energy, for 375 kr. per styk.

Det skete efter en kort ejerperiode på omkring fire år.

Goldman afgav i oktober 2013 et tilsagn om at købe aktier i Dong for omkring 8 mia. kr. Efterfølgende blev staten og daværende finansminister Bjarne Corydon (S) beskyldt for at have solgt alt for billigt.

Siden solgte Goldman sin aktiepost på lige under 18 pct. ad flere omgange og nåede samlet at tjene mere end 12 mia. kr. før skat på investeringen.

Ørsted får vigtigt nik på 2,4 gigawatt havvind

Ørsted udsteder grønne obligationer for 9,3 mia. kr.

Mere fra EnergiWatch

Olieselskabernes fremgang breder sig kun langsomt til drilling

Olieselskaberne vejrer morgenluft med stigende oliepriser, men deres lyst til at investere er behersket. Derfor må den kriseramte drilling-sektor indstille sig på at vente på bedring i aktivitetetsniveauet, vurderer to aktieanalytikere over for ShippingWatch.

Brancheorganisationer hylder opgøret med hockeystaven

Tekniq Arbejdsgiverne og Dansk Fjernvarme er glade for, at regeringens hockeystav er lagt tilbage på hylden med et ambitiøst delmål på en CO2-reduktion på 50-54 pct. i 2025. Nu skal rammevilkårerne komme på plads, så selskaberne kan trække i arbejdstøjet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs