Fesen børsdebut for Greenmobility

Greenmobility accelererede egentlig fint fra start i de første minutter på børsen. Men så blev håndbremsen trukket. Formanden er dog stolt og mener, at man har ramt en global megatrend.
Foto: GreenMobility
Foto: GreenMobility
AF RITZAU FINANS

Greenmobility har fået et skidt start som børsnoteret på First North, idet selskabets aktiekurs efter få minutters handel brød under den pris på 150 kr., som investorerne havde tegnet aktier til i forbindelse med børsnoteringen.

Det så ellers meget godt ud i de første handler, hvor aktien hoppede op i 160 kr., men det niveau viste sig hurtigt uholdbart, og efter en halv times handel er kursen drattet ned til 145 kr. - 3,3 pct. under tegningskursen.

Greenmobility, der driver omkring 400 elektriske bybiler i Storkøbenhavn, solgte under børsnoteringen 416.666 aktier, hvilket gav et bruttoprovenu på 62,5 mio. kr. til selskabet, som baseret på tegningskursen på 150 kr. har en markedsværdi på 250 mio. kr.

Efter emissionen ejer formand Henrik Isaksen 67,5 pct. af aktierne, mens 7,5 pct. er fordelt på andre medlemmer af bestyrelsen og ledelsen. De sidste 25 pct. af aktierne er i fri handel - i øjeblikket fordelt på lidt over 900 investorer, der købte aktier i udbuddet.

"Jeg er taknemmelig for den tillid, de nye aktionærer har vist vores ledelse og medarbejdere. Det viser, at vi med Din Bybil rammer rigtigt i forhold til globale megatrends som urbanisering, bæredygtighed og deleøkonomi," siger Henrik Isaksen i en meddelelse.

"Samtidig er jeg stolt over, at Greenmobility har gennemført det største aktieudbud på Nasdaq First North i København i ti år. Forhåbentlig kan det bane vejen for andre danske vækstvirksomheder," tilføjer han.

Det meget unge selskab venter en omsætning på 10 til 15 mio. kr. i år - en vækst fra kun 0,4 mio. kr. i 2016 - og et underskud på 30-35 mio. kr. før skat og uden udgifterne til aktiesalget.

Eldrevne bybiler er klar til aktiesalg på juniorbørs i København

Dansk elbiludlejer vil på børsen

Elektriske delebiler invaderer Købehavn

Dansker atter klar til at slås med Tesla 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også