Forskere frygter, at der ikke gøres nok for at begrænse CO2-udledning
På chefkontoret på det norske klimainstitut Nansensenteret i Bergen er den danske direktør og professor Sebastian Mernild bekymret for den klimaudvikling, som han dagligt kan følge.
Både uden for vinduerne i Bergen, hvor Norge de seneste år har oplevet unormal meget varme og manglet sne, hjemme i Danmark, hvor der fredag blev målt den næsthøjeste marts-temperatur nogensinde – og ikke mindst i forhold til isdækket i hele det arktiske område, der bare skrumper og skrumper.
"Når man ser på, hvordan det går med koncentrationen af CO2 i atmosfæren, stiger den med uformindsket styrke. Vi kan ganske enkelt ikke se, at den grønne omstilling har haft nogen effekt på mængden af CO2," fastslår Sebastian Mernild, der peger på, at koncentrationen sidste år passerede 400 ppm – eller parts per million, der fortæller, hvor meget CO2 der er i atmosfæren.
Før industrialiseringen lå koncentrationen på ca. 277 ppm – der er således kommet 44 pct. mere af den CO2, som forskerne mener, har en kraftig effekt på temperaturen på kloden, fordi CO2 danner en slags drivhus, så varmen ikke kan slippe væk. Koncentrationen stiger ca. 3 ppm pr. år.
Havde Lomborg ret?
"Spørgsmålet er, om vi har gjort nok. Fordi vi slet ikke har set nogen nævneværdig effekt? Eller er sagen, at Lomborg måske i virkeligheden havde ret, da han sagde, at klimaindsatsen var alt for dyr og ikke ville have nogen nævneværdig effekt? I hvert fald kan vi se, at alle de ting, vi har gjort, ikke har haft nogen effekt på koncentrationen af CO2," lyder det bekymret fra Sebastian Mernild, der dog advarer mod ikke at gøre noget.
Der er flere forklaringer. En af dem er, at CO2 lever længe i atmosfæren. Halvdelen i 100 år, en femtedel i 1.000 år. Derfor kan man ikke med et snuptag fjerne klimapåvirkningen. Derfor er det også afgørende – mener forskerne – at der er gjort meget for at bremse den udledning, der i mange år steg nærmest eksponentielt, så der ikke er udledt endnu mere CO2.
Havet og jorden optager 90 pct. af den CO2, der udledes. Derfor har det også betydning, hvor mange træer vi planter, eller hvor mange der bliver brændt af i forbindelse med f.eks. skovrydning, forklarer én af Danmarks førende klimaeksperter, professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet.
"Når vegetationen dør, eller vi brænder den af, stiger koncentrationen af CO2. Det så vi i begyndelsen af 2016, hvor Sydøstasien var ramt af kraftig tørke, der reducerede fotosyntesen og planternes optag af CO2," fortæller Jens Hesselbjerg Christensen.
Han understreger, at opvarmningen ikke går over, selv om vi helt stopper med at udlede CO2. Fra vi stopper, går der 10-20 år, før det har en effekt.
Derfor har kloden lige nu en ubalance på en halv grad, vurderer han. Det vil sige, at temperaturen er mindst en halv grad lavere, end den burde være, fordi det tager lang tid at opvarme hele kloden i forhold til den mængde drivhusgas, der er til at holde på varmen.
Udledning under nul
Hesselbjerg Christensen peger på aftalen om at beskytte ozonlaget, den såkaldte Montreal-protokol, som et eksempel på, hvor længe den slags aftaler tager, før de virker. Aftalen fra 1987 begynder først nu at virke.
Den danske professor tror på en løsning, men peger på, at klimaaftalen fra Paris om at begrænse opvarmningen til ”helst ikke over 1,5 grader”, under ingen omstændigheder kan nås, medmindre man bruger CO2 som plantegødning, sætter gang i en dramatisk skovrejsning, eller bruger såkaldt geo-engineering – manipulering med klimaet ved f.eks. at sprøjte aerosoller op i atmosfæren eller gøde havene med jern, så de kan optage mere CO2.
"Og skal vi holde temperaturstigningen på under to grader, skal vi have vendt udslip til optag af CO2 inden århundredets udgang – så skal vores udledning ned under nul," lyder beskeden.
Det siger Nordsjælland om landvindmøller
.jpg&w=384&q=75){kind=logo}
