Tesla lancerer nye "usynlige" solceller

Tre uger før godkendelsen af den kontroversielle overtagelse af Solar City fremviser Elon Musk en godbid for aktionærerne.
Foto: TESLA
Foto: TESLA

Selv om mange gerne vil være grønne og selvforsynende, så er det måske alligevel de færreste, som synes, at solceller ligefrem pynter på et hustag.

Det har amerikanske Tesla nu gjort noget ved. Ved et stort arrangement i Los Angeles fredag fremviste topchef Elon Musk således en række nye solceller, som er forklædt som almindelige tagsten og dermed usynlige for det blotte øje.

Det skriver bl.a. Recharge.

Solcellerne vil komme i fire forskellige designs og er rettet mod nyopførelser.

Det nye produkt er skabt i samarbejde med solcellefirmaet Solar City, som Tesla er i gang med at købe for ca. 17 mia. kr., men hvor overtagelsen endnu mangler at blive godkendt blandt Teslas aktionærer.

Det skal efter planen ske om tre uger, og derfor anses produktlanceringen som en slags godbid, der skal få aktionærerne til at sluge opkøbet, som ellers har vakt kritik.

Det skyldes bl.a., at Elon Musk er medstifter til Solar City og er den største aktionær i begge selskaber, hvilket har fået folk til at sætte spørgsmålstegn ved, om Musk vil bruge Tesla-kapital til at hjælpe Solar City, som ikke har præsteret prangende i de seneste år.

Pengene fosser ud af Teslas solcelle-selskab

Hvorvidt præsentationen af de nye "usynlige" solceller hjælper på det, afgøres i midten af november, men, som Recharge påpeger, hjalp det ikke Elon Musk, at der endnu mangler mange detaljer om det nye produkt – herunder pris, lanceringsdato og hvordan de konkret fungerer.

Tesla og Panasonic skal producere solceller sammen

Tesla overrasker med overskud

Nu beder Tesla-bossen sine ansatte om hjælp

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også