IAEA nedjusterer vækst i kernekraft

Billig olie og massiv udbygning af vind og sol har fået Det Internationale Atomenergiagentur til at lægge en dæmper på sidste års vækstforventninger frem mod 2030.
Foto: Carolyn Kaster/AP/Ritzau
Foto: Carolyn Kaster/AP/Ritzau

Fra en samlet kapacitet på 383 GW vurderer Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), at verden i 2030 vil være beriget med yderligere 56 pct. kernekraftkapacitet til 598 GW.

Der er vel at mærke tale om et såkaldt high-case-scenarie, men sammenlignet med et tilsvarende scenarie fra sidste år er der i dette års fremskrivning tale om en nedgang fra sidste år, hvor den forventede vækst frem mod 2030 var 68 pct.

Det fremgår af Det Internationale Atomenergiagenturs 36. fremskrivning af verdens kernekraftkapacitet.

Den forventede vækstnedgang tilskrives blandt andet konkurrence fra lavere priser på fossile brændsler samt den hastige udbygning af fornybare energikilder. Derudover kaster ulykken på Fukushima-værket i Japan i 2011 fortsat skygge på velviljen til at udbygge kernekraft.

Agenturet arbejder med store usikkerhedsmarginer i sine fremskrivninger. I et tilsvarende lavt-case-scenarie i samme fremskrivning opstiller agenturet således en vækst frem mod 2030 på blot 1,9 pct. I 2030 ventes kernekraftens således at tegne sig for 390 og 598 GW på globalt plan.

Hvis og såfremt væksten bliver en realitet ventes den at blive trukket af udbygning i Asien – særligt i Kina, Syd Korea, og Indien. Også Mellemøsten samt åbningen af nye reaktorer i Rusland og Hviderusland ventes at bidrage til udbygningen.

Derimod står landende i Vesteuropa, drevet frem af Tysklands beslutning om at afvikle kernekraft, til at bidrage med negativ vækst fra 112 GW til 77 GW i 2030.

FN's atomagentur lukker undersøgelse af Irans atomprogram

Atomkraft, ja tak!

IAEA: Iran er begyndt at demontere atomfaciliteter

Obama og EU gør klar til at lempe sanktioner mod Iran 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også