Solenergi bliver billigere end Hinkley-priserne

Ny rapport viser, at solenergi vil være meget billigere i 2025 end de priser, som atomkraftværket Hinkley kan levere til.

Beslutningen om at udskyde beslutningen om Hinkley-kraftværket er måske truffet på baggrund af en ny ikke-offentliggjort rapport, skriver mediet Pv-magazine. Rapporten viser, at priserne for atomkraft vil være væsentligt højere end solenergi i 2025.

Priserne for MW-time vil for atomkraft lyde på mellem 85-125 pund. Prisen for MW-time vil for solenergi på storskala være på 50-75 pund, viser rapporten.

Den engelske regering har allerede forhandlet en købspris på plads med udvikleren af Hinkey Point C, EDF. Her lyder prisen på 92,5 pund per MW-time.

Altså stadig ikke stykke over, hvad prisen vil være på solenergi til den tid.

Rapporten, som National Audit Office står bag, går altså mod, hvad tidligere vurderinger af prisen på vedvarende energi ville være i 2025.

"Energiministeriets prognoser for udjævnede udgifter til strøm fra vind og sol i 2025 er faldet siden 2010. Omkostningsprognosen for gas har ikke ændret sig, mens det for atomkraft er steget," skriver National Audit Office i rapporten.

Planen er, at Hinkley Point C kraftværket, hvis byggeriet bliver sat i gang, skal stå færdigt i 2025. Prisen for værket lyder på 18 mia. pund, hvad der svarer til 160 mia. kr.

Når eller hvis det bliver opført skal atomværket dække 7 pct. af Storbritanniens energibehov med en kapacitet på 3,8 GW.

Theresa May og Beijing i nervekrig om kernekraft

Franskmænd får britisk hjælp trods Hinkley-chok

Omstridte Hinkley får OK – og så alligevel ikke 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs