Politikere vil ændre eller afskaffe energispareordning

Flere politikere melder sig nu klar til at omlægge eller helt at afskaffe Energispareordningen, fordi den er blevet for dyr.
Foto: /ritzau/Philip Davali
Foto: /ritzau/Philip Davali

Flere af de partier, der står bag energiforliget, mener nu, at omkostningerne til Energispareordningen er blevet for dyr. Det skriver DR Nyheder.

Ordningen kostede sidste år 1,6 mia. kr., og nye tal fra Energitilsynet viser, at energiselskabernes udgifter til at købe besparelser har været stigende de sidste frem år.

"Energispareindsatsen er blevet dyrere år for år, og derfor er vi også nødt til at se, hvordan vi kan modernisere den ordning, så vi får mest muligt for pengene," siger Socialdemokratiets fungerende politiske ordfører, Benny Engelbrecht, til DR Nyheder.

Hos Dansk Folkeparti melder man sig klar til helt at afskaffe ordningen.

”Det vil være vores udgangspunkt. Men det foregår jo i forhandling med rigtig mange partier, så det er ikke sikkert, vi kommer igennem med vores førsteprioritet. Så vil andenprioriteten være at få forbedret ordningen, så der er mere rimelighed i, hvad der foregår,” siger energiordfører for Dansk Folkeparti, Mikkel Dencker.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil ikke gå så langt som til at lægge ordningen i graven, men erkender dog over for DR Nyheder, at regningen på 1,6 mia. kr. for energibesparelser er for meget.

”Min smertegrænse er på et lavere niveau end det her. Jeg synes, at vi i dag bruger for mange penge på energibesparelser. Regningen er simpelthen sprunget fra os, og det er også baggrunden for, at vi nu tager en samtale med Folketingets partier bag energiaftalen med det klare mål, at reducere regningen, siger han.

 Medie: Udbredt svindel med energispareordning

 Erhvervskæmper spilder millioner på energisyn

 Regeringen vil lukke Energisparerådet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også