54 kunder lyder måske ikke af så meget, men for Hofor Fjernkøling A/S repræsenterer tallet en iskold succes.

Selskabets resultat efter skat landede på 10 millioner kroner i 2015-regnskabet, hvor man også kunne læse, at omsætningen er vokset til 35 mio. kr. Året før var de respektive tal 7 og 30 mio. kr.

Køle-forretningen ligger lunt i svinget, fordi flere kunder giver bedre udnyttelse af kapaciteten.

"Vores fjernkøleforretning fungerer som bekendt på lige markedsvilkår med andre køleudbydere, og vi vil bruge årets overskud til at ekspandere forretningen yderligere de kommende år for at øge CO-besparelserne yderligere i København," fortæller chef for Hofor Fjernkøling, Henrik Lorentsen Bøgeskov.

Takket være succesen er eksport af teknik og knowhow om fjernkøling til andre europæiske storbyer nu under overvejelse i Hofor.

Kunderne er dog foreløbigt alle lokale københavnske virksomheder. De 54 kunder repræsenterer 50 MW i køle-kapacitet, men Hofor vurderer, at potentialet i Storkøbhavn er på 200 MW.

Kunde-potentialet findes især butikker, hoteller og kontorer, hvor der er et stigende behov for komfortkøling. Tendensen er, at nye bygninger efterhånden er blevet så gode til at holde på varmen, at det ikke længere er nok at lukke vinduerne op, hvis sol og sommer gør sig særligt gældende.

Danskernes stigende forventning om, at det indeklima, de opholder sig i, har en konstant, behagelig temperatur, spiller også ind i den øgede afsætning, som Hofor håber at opnå for fjernkølingen.

Det er havvand hentet op fra bunden af Københavns havn, der driver værket i Hofor Fjernkøling. Det kolde bundvand sendes gennem slanger i en tank, hvor det køler det omgivende varmere vand med forbavsende effektivitet. Det sker i to kølecentraler på Adelgade og Tietgensgade i det centrale København.

Sammenlignet med lokalt installeret airconditioning er fjernkølingen en ren CO2-stjerne, og Hofor satser på, at selskabet skal være en vigtig medspiller i Københavns Kommunes ambition om at blive CO2-neutral i 2025.

Sidste år var Rambøll ude med en melding om, at manglende rammebetingelser betød, at danske forsyningsselskaber ikke kunne eksportere deres succesfulde fjernkølingsteknologier – og at Danmark dermed gik glip af en grøn føretrøje, som kunne have indbragt landet både penge og prestige.

Men i dag  er rammerne i store træk på plads: Hvis forsyningsselskaberne vil, så har de alle muligheder for at sælge deres køle-knowhow til udlandet.

”Vi har ikke nogen eksport i dag, men hvis ejerkredsen besluttede, at vi skulle gå den vej, ville vi fint kunne gøre det. Og jeg tror, at der kommer stor efterspørgsel efter CO2-venlig køling i udlandet – som vi i Danmark er gode til at levere,” lyder det fra Henrik Lorentsen Bøgeskov.