EnergiWatch

Rockwool-boss: Sund forretning muliggør opjustering

Ændringerne i Rockwool træder nu så tydeligt igennem, at topchefen tror på stærke fremtidige resultater.

Rockwool er en sund forretning, og det har muliggjort en opjustering af forventningerne til overskudsgraden i regnskabsåret 2016.

Det fortæller isoleringsproducentens administrerende direktør, Jens Birgersson, oven på offentliggørelsen af Rockwools regnskab for første kvartal torsdag morgen.

"Forretningen er nu sund. Vi har stadig mange tiltag, vi skal gennemføre. Men det her er tredje kvartal i træk, hvor vi forbedrer de fundamentale forhold i forretningen, og nok af det er nu permanent nok til, at jeg er optimistisk omkring, at vi kan fortsætte med at skabe forbedringer," siger Jens Birgersson til Ritzau Finans.

Overordnet betegner Jens Birgersson, der er administrerende direktør for Rockwool, da også regnskabet for januar, februar og marts som tilfredsstillende.

"Vi så et let positivt momentum i tredje kvartal 2015, og i fjerde kvartal var vi oppe med 1,9 pct. i marginen i forhold til samme kvartal året før. Nu - i første kvartal - har vi videreført nogle af de forandringer, vi har igangsat," forklarer Jens Birgersson til Ritzau Finans.

På isoleringsgigantens bundlinje kommer det positive momentum til udtryk ved, at Rockwool i første kvartal 2016 leverede et resultat før og efter skat på henholdsvis 40 og 28 mio. euro mod analytikernes forventninger om et overskud på 28,0 mio. euro før skat og på 19,7 mio. euro efter skat.

"Der er flere forhold, der står bag. Vores fabrikker kører meget godt med solide forbedringer af produktiviteten. Dertil kommer en portion inflation. Vi har haft et ”turn around” i for eksempel Asien, hvor vi nu er sunde igen. Men den vigtigste del er vores transformationsprogram," forklarer Jens Birgersson med henvisning til et omfattende spareprogram, som Rockwool igangsatte i 2015.

Rusland fortsat svært

Fremgangen i indtjeningen er realiseret, til trods for at Rockwool har oplevet et fald i salget. Stenuldsproducenten kom ud af første kvartal 2016 med en omsætning på 494 mio. euro. Analytikerne havde ellers på forhånd sigtet efter en omsætning på 506,0 mio. euro, samtidig med at isoleringsproducenten på posten præsterede en omsætning på 499,3 mio. euro i første kvartal af 2015.

"Jeg har tidligere meldt ud, at første kvartal vil være lidt svagere. Så salget er, som jeg havde forventet," påpeger Jens Birgersson.

Ifølge topchefen er der flere forhold, der er årsag til, at salget er gået tilbage. Det drejer sig blandt andet om, at salget fortsat er vigende i det økonomisk hårdt pressede Rusland - som er et af Rockwools store markeder. Dertil kommer, at Rockwools Industrial & Technical insulation-forretning er udfordret af lave investeringer i olie- og gasrelaterede industrier.

"Et tredje forhold er, at vi har ændret prisstrukturen og skruet lidt op for nogle af priserne i første kvartal. Når man gør det, kan man let have en måned, hvor man er nødt til at tilpasse bestemte ting. Og det har vi for eksempel set i Frankrig. Men der er tale om en meget begrænset effekt," forklarer Jens Birgersson.

Vingeskudt Rockwool kæmper med lav vækst 

Rockwool løsner familiebåndet

Foto: Rockwool
Foto: Rockwool

Mere fra EnergiWatch

Sverige fyrer op for olien før tid

Svenskerne har med store problemer i strømforsyningen været nødt til at sætte gang i oliekraftværket Karlshamn længe før, kulden for alvor er kommet til landet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs