Rockwool ligger lunt i svinget til dansk opsving

De danske stenuldspecialister har brugt en halv mia. på at give sin fabrik i Hobro en overhaling, og nu venter man bare på dansk byggeboom.
RITZAU FINANS

I Hobro står Rockwools nyrenoverede fabrik og 150 ansatte klar til at servicere det danske marked efter en totalrenovation til omtrent 500 mio. kr. Nu mangler opsvinget bare, skriver dagbladet Børsen.

Niveauet for påbegyndt nybyggeri i Danmark er nemlig faldet, siden Rockwool påbegyndte fornyelsen for knap fire år siden. Antallet af nybyggede kvadratmeter løber op i 300.000 kvadratmeter om måneden ifølge tal fra Danmarks Statistik, hvilket er langt fra niveauet på 800.000 kvadratmeter, som var niveauet før boligboblen i 2006, og som bliver husket som de glade dage hos stenuldsproducenten.

"Vi havde selvfølgelig en helt klar forventning om, at markedet skulle forbedre sig væsentligt," siger den administrerende direktør hos Rockwool Scandinavia, Thomas Kähler, til Børsen, og bemærker, at markedet dog er begyndt at gå i den rigtige retning.

I 2006 og 2007 måtte Rockwool melde alt udsolgt og indføre kvoteordninger, og det er især den situation, Rockwool ønsker at undgå. Thomas Kähler kan ifølge avisen berette om vandrehistorier om folk, der overnattede på Rockwools parkeringsplads, og forsikrer om, at den situation ikke opstår igen, da Rockwool nu har tilstrækkelig kapacitet.

Nøglemarkeder skuffede Rockwool

Systemet fungerer i Rockwool

Valuta kostede Rockwool fremgang

Rockwool leverer blandet efter udfordringer på største markeder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også