Ugebrev: Novozymes stadig en god aktie trods dyre nøgletal

Ifølge Økonomisk Ugebrev er enzym-aktien stadig en solid investering på både kort og langt sigt.
RITZAU FINANS

Efter fremlæggelsen af Novozymes’ regnskab for 2014 er Økonomisk Ugebrev Formue styrket i troen på selskabets kortsigtede og langsigtede performance.

Det skriver ugebrevet.

"Forventningerne til 2015 er pæne, og der er god medvind fra valutamarkederne, hvor en organisk salgsvækst på 7-9 pct. veksles til 13-15 pct. vækst i kr.," vurderer ugebrevet.

Selvom Novozymes har ændret strategi er markedet ikke blevet skuffet.

"På den lidt længere bane er der skruet ned for salgsvæksten fra tocifret vækst til 8-10 pct. vækst. Til gengæld - og vigtigere - har man skruet op for EBIT-indtjeningsmålet, som er hævet fra 24 pct. til minimum 26 pct.," fremhæver ugebrevet.

Ugebrevet vurderer, at grunden til, at markedet ikke reagerer mere negativt på den trimmede salgsvækst, skyldes, at analytikerne ved tidligere lejligheder har spurgt til salgsvæksten og efterfølgende konkluderet, at en tocifret vækst ville være svær at nå som gennemsnit for hele strategiperioden.

"Derfor overstiger glæden ved det nye EBIT-mål skuffelsen - eller måske blot bekræftelsen - af det nye mål for salgsvæksten," konstaterer ugebrevet.

Ugebrevet noterer sig også, at de fleste analytikere efter regnskabet har opjusteret deres kursmål, og flere er nu kommet på den gode side af 300.

"Analytikerkorpset er stadig rimelig spredt i vurderingen af aktien, hvor den gennemsnitlige anbefaling er hold, og med en ganske ligelig fordeling af købs- og salgsanbefalinger, oplyser ugebrevet.

Ugebrevet vurderer, at der ikke er tvivl om, at forretningen er af høj kvalitet og med en stabil vækst men ser det problematiske i, at aktien er usædvanlig højt prissat.

"Selskabets vedvarende høje kvalitet betyder, at markedet gennem snart mange år har været villig til at betale en høj multiple. Derfor frygter vi ikke, at der på kort eller mellemlang sigt sker ændringer i markedets villighed til at betale dyrt for aktien," skriver ugebrevet.

Der er ugebrevets vurdering, at kursen på Novozymes fortsat i et godt stykke tid være et spørgsmål om selskabets økonomiske præstationer frem for en ændring i multiplen.

Da ugebrevet ser medvind på flere fronter i 2015, ventes det, at aktien fremadrettet har mere styrke i sig.

Derfor konkluderer ugebrevet, at Novozymes fortsat er en god langsigtet aktie, som skal købes, når markederne er sure, eller - som det var tilfældet efter halvårsregnskabet 2014 - købes, når selskabet skuffer markedet på mindre områder.

"På kort sigt kunne et attraktivt købsniveau være 280-285, hvis vi ser en mindre markedskorrektion efter den flotte start på 2015," skønner ugebrevet.

Novozymes lukkede fredag i 300,80 kr.

Brasilien er sikreste kort for Novozymes' 2G-eventyr

Novozymes dropper milliardomsætning på 2G-salg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også