Novozymes overgår forventninger
Novozymes kom ud af tredje kvartal af 2014 med et overskud af primær drift (EBIT) på 831 mio. kr. og et nettoresultat på 637 mio. kr. mod henholdsvis 755 mio. kr. og 568 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2013. Dermed klarede selskabet sig klart bedre end ventet af analytikerne.
Medianen af de 14 analytikeres estimater, som SME Direkt havde indsamlet før regnskabet for Ritzau Finans, var et EBIT-resultat på 781 mio. kr. og et overskud efter skat på 589 mio. kr.
Novozymes' omsætning steg i tredje kvartal af 2014 til 3184 mio. kr. fra 2936 mio. kr. i tredje kvartal året før, mens overskudsgraden steg til 26,1 pct. fra 25,7 pct.
Til sammenligning var der ifølge SME Direkt ventet en omsætning på 3122 mio. kr. og en driftsmarginal på 25,0 pct.
Abengoa åbner sit første kommercielle 2G-anlæg i USA
Italien pønser på lovkrav om ethanol
Relaterede artikler:
Italien pønser på lovkrav om ethanol
For abonnenter
Granbio tæt på nyt ethanolanlæg
For abonnenter