Amerikansk ethanolproduktion faldt
Selv om den amerikanske ethanolproduktion i sidste uge faldt 2,6 pct. til 913.000 tønder om dagen i forhold til ugen før, er der stadig udsigt til en væsentligt højere produktion i år end sidste år.
De ugentlige tal, som offentliggøres af U.S. Energy Information Administration, indikerer en samlet produktion år-til-dato på 9,17 mia. gallon, svarende til en vækst på knap 10 pct. fra samme periode sidste år.
Fastholdes det nuværende produktionsniveau resten af året, vil produktionen lande på cirka 14 mia. gallon, hvilket er identisk med det niveau, som Novozymes har forudsat i sine forventninger.
Novozymes i problemer med prestigeprojekt i Kina
Novozymes skyder penge ind i italiensk børsnotering