Dupont leverede som ventet i andet kvartal

Novozymes-konkurrenten, der også ejer Danisco, har fremlagt et regnskab, der læner sig tæt op ad forventningerne i markedet.
Foto: Dupont
Foto: Dupont
RITZAU FINANS

Amerikanske Dupont, der i 2011 købte Danisco, leverede i sit andet kvartal et resultat ganske som ventet, mens omsætningen skuffede en smule. Selskabet nedjusterede dog i slutningen af juni sine forventninger, så der bør heller ikke være de store overraskelser.

Dupont, der beskæftiger med alt fra enzymer til elektronik, og som bl.a. konkurrerer med danske Novozymes inden for bioenergi, omsatte i kvartalet for 9,71 mia. dollar mod ventet i markedet 9,77 mia. dollar.

Det blev omsat til et driftsresultat per aktie på 1,17 dollar, hvilket var præcist som ventet ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Forventningerne til hele året, der altså blev nedjusteret for mindre end en måned siden, er fastholdt på 4,00 til 4,10 dollar per aktie. I andet kvartal lød resultatet per aktie på 1,15 dollar for de fortsættende aktiviteter.

Divisionen Industrial Bioscinences, der konkurrerer med Novozymes, omsatte for 317 mio. dollar, en stigning år til år på 4 pct.

Salget til landbruget - et marked, hvor også danske Auriga opererer - blev 3,62 mia. dollar, hvilket var en flad udvikling.

Dupont venter et stærkt andet halvår med en driftsresultat per aktie på 1,25 til 1,35 dollar.

Jysk bioraffinaderi får 293 mio. kr. i EU-støtte

Vigtig milliard-beslutning om bioraffinaderi tæt på 

Goldman hæver Novozymes-kursmål 

Ordrer udebliver hos Biogasol 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også