Danfoss-medarbejdere strejker igen

Medarbejdere fra Danfoss har igen nedlagt arbejdet, da de ikke mener, at ledelsen er villig til forhandlinger.
Niels B. Christiansen, adm. direktør, Danfoss. | Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Niels B. Christiansen, adm. direktør, Danfoss. | Foto: Maria Tuxen Hedegaard
AF RITZAU FINANS

Omkring 150 medarbejdere fra Danfoss-afdelinger i Nordborg og Rødekro har fredag valgt at nedlægge arbejdet.

Det skriver TV Syd.

Medarbejderne er frustrerede over, at ledelsen ikke viste vilje til forhandlinger ved fredagens møde, hvor de to parter igen skulle prøve at blive enige om en ny lønaftale.

2-3 kroner skiller Danfoss og medarbejdere

I sidste uge valgte omkring 1.000 medarbejdere fra Danfoss at nedlægge arbejdet. Men mandag valgte de at genoptage arbejdet efter seks dage.

Det var medlemmer af 3F, El-forbundet og Metal, der strejkede.

Ringere tilbud end funktionærernes

Tillidsmand Jan Lorentzen sagde 14. maj, at medarbejderne er utilfredse med, at ledelsens tilbud er dårligere, end det funktionærerne har fået de seneste to år. Desuden vil medarbejderne kun lave en aftale for ét år, mens ledelsen vil have en treårig aftale.

1000 ansatte på Danfoss strejker

Ved mødet skulle medarbejderne angiveligt have slækket på deres lønkrav. De ønskede en lønstigning på 3,6 procent for specialarbejdere og 3,9 procent for faglærte, men TV Syd erfarer, at ledelsen har fastholdt den lønstigning, der oprindelig blev tilbudt på 0,8 procent i år, 0,7 procent i 2015 og 0,6 procent i 2016.

Parterne er nu blevet enige om, at man ikke vil videreføre forhandlingerne lokalt.

Danfoss tjener en milliard på at øge produktiviteten

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også