EnergiWatch

KiOR får livsvigtigt lån fra storinvestor

Den amerikanske Novozymes-konkurrent inden for biofuels har fået en redningskrans i form af ny finansiering på 25 mio. dollar.

Foto: Falck Renewables

Amerikanske KiOR , som har udviklet en teknologi, der kan omdanne biomasse til råolie, kan glæde sig over, at den indisk-amerikanske forretningsmand og venturekapitalist Vinod Khosla via KFT Trust har valgt at holde sit løfte om en en finansiering på op til 25 mio. dollar, så selskabet kan holdes kørende.

Aftalen, der blev indgået mandag, er ikke gået investorernes næse forbi. Efter flere måneders deroute steg KiOR's aktie mandag og tirsdag med henholdsvis 40 og 46 pct. til 0,84 dollar. Ikke desto mindre er der stadig lang vej op til kursrekorden fra efteråret 2011, hvor aktien var oppe at vende i 21,55 dollar.

For fjorten dage siden meddelte KiOR, at selskabet var i tvivl om dets evne til at fortsætte som going concern, og at det skulle have tilført kapital senest 1. april, hvis det skulle have penge til fortsat drift og undgå en overtrædelse af sine låneforpligtelser. KiOR så ikke andre kortsigtede finansieringsmuligheder end investeringstilsagnet fra Vinod Khosla, der nu, som lovet, kommer KiOR til undsætning med et lån.

Novozymes-rival i pengeproblemer

Lånet falder i trancher af 5 mio. dollar om måneden, hvoraf den første tranche ventes at blive lukket i morgen, torsdag. Lånet kommer i form af konverterbare seniorobligationer, men ikke uden betingelser. Hver måned skal KiOR indfri nogle fastsatte milepæle, hvis selskabet skal sikre sig næste måneds lån.

KiOR 's teknologi er en af flere teknologier, som konkurrerer med enzymteknologien, når det kommer til at udvikle måder, hvorpå man kan omdanne biomasse til brændstof.

Ethanol-priser skyder i vejret

Novozymes taber slagsmål om patent-millioner

Novozymes får afvisning af USA's højesteret

Novozymes i grøn caribisk offensiv

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs